LitteraTUR - litterær gåtur i Lyngby

LitteraTUR er en gåtur gennem det litterære Lyngby.

Mange danske forfattere og digtere har gennem tiden boet i Lyngby. Nogle har boet her hele deres liv andre kun kortvarigt.


LitteraTUR er en gåtur gennem det litterære Lyngby - forbi steder og huse hvor mere eller mindre kendte lokale forfattere har boet eller haft deres gang.


Der er udarbejdet en brochure til ruten, der strækker sig fra "Villa Vennely" på Kongevejen til "Sportshuset" på Christian X's Allé, og som giver mulighed for at komme tættere på lokale forfattere fra 1700-tallet og frem til i dag. Brochuren kan hentes på Stadsbiblioteket eller som pdf til højre.

  

Læs mere om forfatterne

Brochuren er forsynet med de såkaldte QR-koder, så man kan hente mere information omkring forfatterne på hjemmesiden, mens man går LitteraTUR-ruten. Neden for på denne side kan man også klikke sig direkte ind på de forskellige forfattersider. Se nedenfor på siden.

Idéen bag LitteraTUR

Idéen bag konceptet er at kombinere det litterære med motion i form af en gåtur - deraf navnet LitteraTUR. Ruten er på seks kilometer med udgangspunkt fra Stadsbiblioteket. Man kan gå turen i et stræk eller tage den af flere omgange alt afhængig af temperament.

 

God fornøjelse med LitteraTUR