Chr. Winther
Barndom og ungdom
Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther blev født i 1796 i Fensmark præstegård ved Næstved. Faderen var sognepræst med litterære interesser og ven med Kamma og Knud Lyhne Rahbek i Bakkehuset på Frederiksberg. Faderen døde i 1808 og enken giftede sig med endnu en præst, denne gang på Lolland, og med det ægteskab blev Christian stedbroder til digteren og filosoffen Poul Martin Møller, der blev Christians ven og litterære "sparringspartner". Christian blev cand.theol. (i 1824), men havde ingen lyst til et præsteembede, da kærligheden til digtekunsten allerede havde et fast greb i ham. I stedet blev han huslærer hos familien Müffelmann.
Romantisk kærlighedsdigtning
Grosserer Müffelmann boede i Bredgade men havde sommerresidens på Fuglsang, der lå på Prinsessestien ved Lyngby Sø. Som huslærer skulle Winther undervise familiens yngste datter, den 14-15 årige Alvilde. Den let fængelige unge huslærer tabte aldeles sit hjerte til den unge frøken, som flirtede og lo, men aldrig lod sig fange. Spadsereturene ved Furesøen gav bl.a. anledning til digte som Flyv Fugl, flyv, over Furesøens Vove og mange andre romantiske kærlighedsdigte.
Hans første udgivelse var Digte fra 1828 - med stærk inspiration fra folkevisen, både den middelalderlige, som romantikken havde genopdaget, og den moderne folkelige vise. Men også med en del lejlighedsdigtning, drikkeviser og studentersange, bl.a. den endnu kendte Herre vi ere i Aandernes Rige.
I øvrigt førte opholdet hos den müffelmannske børneflok også til det kendte og elskede digt for børn, Flugten til Amerika, i mange år et sikkert Giro 413-hit i Hannah Bjarnhofs oplæsning.
Italiensrejsen
Den unge digter arvede en formue fra sin morbroder og drog ud på den klassiske dannelsesrejse i 1830 med håb om at kunne slå den unge frøken ud af hovedet. Han sluttede sig i Rom til kredsen omkring Thorvaldsen og de andre danske kunstnere, såvel malere som digtere, og havde et par skønne år, hvad der også gav sig udslag i en del digte.Som det ikke var ualmindeligt, fik han også en smuk elskerinde, som han forærede en lille vingård ved sin afrejse i 1831.
Hoflærer og "professor"
Vel hjemkommen opdagede han, at den unge Alvilde alligevel ikke var kommet ud af hans tanker, men hun var stadig uopnåelig. Og den arvede formue havde han hurtigt ødslet bort. Han fortsatte med at ernære sig som underviser og fik endelig udsigt til et præsteembede. Men inden fælden klappede fik han i 1841 tilbudt et ekstraordinært lærerjob som underviser i dansk for den kommende kronprinsesse, den senere Frederik VII's hustru, prinsesse Caroline Mariane i det tyske fyrstendømme Mecklenburg. Med titel af professor drog han af sted til en opgave, der kun varede 2½ måned, men som gav ham en efterfølgende pension, der reddede hans økonomi i nogle år, og frelste ham fra et fast arbejde.
Folkelige genrebilleder fra Sjælland
Christian Winther havde udviklet en særlig lyrisk genre, et novelleagtigt, fortællende digt bygget over et elskende par, Henrik og Else, Jørgen og Trine osv. Han kaldte digtene for "Træsnit", og der er tale om pendanter til det, der i guldalderens malerkunst hedder "genrebilleder", små typiske situationer, idylliske, men også med en egen poetisk realisme. Han skrev også rigtige noveller i prosa, ofte med et for samtiden provokerende dæmonisk-erotisk indhold, noget som bedre kunne gouteresi poesi end i prosa dengang.
Christian Winther blev i høj grad den sjællandske naturs digter, og sommeren var hans årstid. Han sagde selv, at han ikke kunne digte uden for Sjælland - til nød kunne Møn og Lolland-Falster gå an, men så heller ikke længere.
Fri kærlighed
Inden rejsen til det lille tyske hof havde han mødt en præstekone, Julie Werliin, hvis let eksalterede og svingende temperament og glæde ved poesi, havde betaget ham. Under præsteparret Werliins sommerophold i Taarbæk i 1839 var det blevet klart for de to, at de elskede hinanden, men Werliins flyttede til Århus samtidig med, at Winther rejste til Tyskland. Under opholdet i Tyskland begyndte han på den berømte digtcyklus Til Én, der med årene skulle blive udvidet gennem flere udgaver og indgå som et vægtigt stykke i den senromantiske danske kærlighedspoesi.
Efter Winthers hjemkomst flyttede Julie fra manden og indrettede sig i en lejlighed i København, hvor Winther i begyndelse ikke boede fast, men indgik som opdrager af datteren Ida og vært ved Julies gæstebud til stor forargelse for borgerskabet. Først i 1848, da det blev klart, at Julie ikke kunne få forældremyndigheden over sin søn, blev skilsmissen ordnet og Winther og Julie kunne blive gift.
Hjortens Flugt
I sommeren 1854 - fra maj til oktober - opholdt den lille familie sig i "Det røde Hus" på Taarbæk Strandvej syd for Springforbi med udsigt lige ind til Dyrehaven. I disse inspirerende omgivelser opstod Winthers største bidrag til den danske litteraturkanon, det store fortællende digt Hjorten Flugt.
Igen er det den sjællandske natur, der danner rammen om den middelalderlige ridder-historie, hvori dæmonisk erotik bliver en stor udfordring, der sluttelig manes i jorden i den sjællandske idyl. Historien er egentlig ganske vovet, og man kan undre sig over, at bogen blev en fast ingrediens på konfirmandernes gaveborde helt op i 1960'erne. Men Winthers eminent elegante versbehandling og den forsonende slutning har været effektivt afvæbnende.
I Christian Winthers digtning rummes essensen af Guldalderens såkaldte "poetiske realisme", der var utænkelig uden sin romantiske oprindelse, men samtidig realistisk i detaljen og mere hverdagsnær.
Sidste år i Paris
Christian Winther blev en gammel mand, men hans sidste år blev præget af Julies datter, Idas, sindslidelse og moderens omkringflakken for at hjælpe sin datter. I 1875 blev alt indbo solgt og familien flyttede til Paris, hvor digteren henslæbte det sidste år af sit liv med en stor hjemlængsel.
Alvilde Müffelmann på Gramlille
Winthers ungdomselskede, Alvilde, giftede sig aldrig. Hun ville beholde sin frihed og følte sig ikke tillokket af, hvad det borgerlige ægteskab kunne tilbyde en ung, begavet kvinde. Sine sidste år boede hun sammen med en bror i ejendommen Gramlille på Lyngby Hovedgade lige over for kirken, det senere musikbibliotek, hvor bibliotekets cafékøkken og PR og arrangementsafdeling i dag har til huse.