"Klara og solen" af Kazuo Ishiguro

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en roman om venskab og kærlighed med stærk appeal til læsere af fantasy, science fiction og young adult.

Hvad handler bogen om?

Rick og Josie er barndomsvenner med store planer for fremtiden, men da Josie modtager genterapeutisk behandling for at kvalificere hende til college og efterfølgende bliver alvorligt syg, begynder de at glide fra hinanden.
Mrs. Arthur, som frygter sorgen efter sin datters død, bestiller et portræt af Josie hos den gådefulde portrætmaler, Henry Capaldi. I et udstillingsvindue i nærheden af hans atelier får Josie øje på Klara, en såkaldt Kunstig Ven for ensomme børn. Det er venskab ved første blik, og efter at have tjekket at Klara kan imitere Josies haltende gang, køber moderen robotten.
Klara vil gøre alt for at redde Josie, og en aften i solnedgangens skær i sit nye hjem indgår hun en aftale om, at solen gør Josie rask med sine livgivende stråler, hvis hun til gengæld ødelægger en forurenende asfalteringsmaskine, hvilket alt sammen giver mening set fra den soldrevne robots begrænsede perspektiv.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Nobelprismodtageren Kazuo Ishiguros ”Klara og solen” er en genreoverskridende roman med potentiale til at blive kult for læsere af science fiction, fantasy og young adult. Det er en dannelsesroman, men med en robot som hovedperson. Det er en kærlighedsroman om to unge udfordret af sygdom i stil med John Greens ”En flænge i himlen” (2020), men som foregår i et dystopisk USA.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Den uhyggelige scene i Capaldis atelier, hvor Klara stjæler sig til et glimt af det grænseoverskridende portræt af Josie og indser den rolle, mrs. Arthur har tiltænkt hende at spille efter Josies død, er en hommage til E.T.A. Hoffmann (1776-1822) og ”Sandmanden”, som findes i ”Fortællinger. Bind I” (2012). Novellen kombinerer nyskabende for sin tid psykologi, teknologi og kritik af fornuften og har haft enorm betydning for genrerne fantastik og science fiction, eksempelvis Philip K. Dicks ”Drømmer androider om elektriske får?” (2014) og Ridley Scotts kongeniale visualisering af romanen i ”Blade Runner”.