'Nødder' af Shëkufe Tadayoni Heiberg

Hvad handler bogen om?

Hvad nu hvis jordens oprindelse ikke forstås som et eksplosivt ’Big Bang’ men som en organisk og langsom fødsel? Hvis vi nænsomt besøger månen, rejsende i et rumskib udformet som en kæmpe fugl, fremfor at betræde og sætte flag i dens overflade, skudt derop i en højteknologisk raket? Hvis naturvidenskabelig forskning foregår som et eksperimenterende udviklingssamarbejde mellem kunstnere, digtere og forskere – og med væsentlige input fra deres børn? 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Når science fiction fungerer, formår den, med sin omfattende og gennemarbejdede opbygning af utopiske verdener, at præsentere alternativer til vores virkelighed, vores fortid, nutid og fremtid. Skriver jeg, der meget sjældent læser sci-fi.
Heiberg har taget ’science’ ud af sci-fi’ og valgt betegnelsen bio-fi til sin økofeministiske fortælling.

’Nødder’ er en tankevækkende og eksperimenterende roman om natur, relationer og undersøgelser af det kvindelige og kosmiske. 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Hvis du søger en bog der udfordrer dit verdenssyn og inspirerer til nye perspektiver på natur og er Shëkufe Tadayoni Heibergs orange bog med den utopiske fortælling et godt bud.
Heiberg har i arbejdet med  ’Nødder’ været tydeligt inspireret af sci-fi-forfatteren Ursula Le Guins teorier. De beskriver og undersøger begge det samlende medmenneskelige og det omsorgsfulde fællesskab med dyr og planter, som en kontrast til det dominerende og sejrende individ. De betragtninger udfoldes især i Le Guins ultrakorte essay (10 sider) ’Bæreposeteorien om fiktion’ der, med et kritisk blik på Vestens fortælletradition, retter fokus fra helten med sværdet, til frø- og plantesamlerne. 

Heibergs samfund, i frodige og tilgroede byrum og vildtvoksende natur, er befolket af kvinder og deres børn, som i Maren Uthaugs sci-fi ’11%’. Men i modsætning til Uthaug, har Heiberg ikke sendt mændene væk til fjerne reservater, de findes ganske enkelt ikke i denne utopi.