'Vi ville have fortalt hinanden alt' af Judith Hermann

Hvad handler bogen om?

Den smukke erindringsbog 'Vi ville have fortalt hinanden alt' blev til på baggrund af Judith Hermanns Frankfurter poetikforelæsning fra 2022. Her vender hun blikket indad og funderer over, hvilke tråde der kan spindes mellem hendes forfatterskab og hendes eget, levede liv. Med udgangspunkt i et mildt sagt besynderligt møde, hun har med sin psykoanalytiker på en bar, dykker hun ned i fortiden og genbesøger det liv, hun aldrig har skrevet eksplicit om, men som hendes historier alligevel er fulde af. Hermann skriver om at komme fra en mærkelig, afsondret familie og om at leve i skyggen af en syg far, der på sin egen måde er både grusom og øm over for sine børn. Men faren bliver aldrig hængt ud, for fortiden er skrevet frem som en dirrende smuk historie om, hvor umuligt det kan være at nå selv sine allernærmeste – og at man sommetider må vælge sin familie fra og finde sig en ny.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Jeg har sjældent læst så blændende og præcis erindringsprosa! Judith Hermann skriver, som hun formulerer det, 'langs med sit eget liv,' og hun udfolder på hundrede kloge og spændende måder, hvad der sker med livet, når man løfter det ind i litteraturen. Der er simpelthen så mange post-its at sætte i denne bog, for den tvinger sin læser til at tænke, føle og huske – og det har vi nok alle brug for at blive mindet om i ny og næ.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Kast dig også over Judith Hermanns øvrige forfatterskab, fx 'Hjem' fra 2021, 'Sommerhus, senere' fra 2017, 'Lettipark' fra 2016 og 'Alice' fra 2011.