'Troldmanden fra Kreml' af Giuliano Da Empoli

Hvad handler bogen om?

Vadim Baranov er tidligere spindoktor for den russiske præsident Putin, og fra sit mere eller mindre ufrivillige otium vil han nu gerne fortælle sin personlige historie. Ad mystiske omveje, der naturligvis indbefatter en mørk køretur ad ukendte veje, får han fat i romanens jeg-fortæller, og vi lytter med, når han fortæller sin historie, som på mange måder også er Rusland og det tidligere Sovjets historie, og som under alle omstændigheder er en insider-beretning fra et magtfuldt, og magtfuldkomment, politisk miljø.

Vi følger Baranov fra den tidlige barndom og med afstikkere til både far og bedstefar, der navigerer mere eller mindre heldigt under de skiftende sovjetiske, siden russiske regimer, og til Baranov selv gør karriere – i første omgang indenfor den russiske tv-verden. Fra denne platform er springet på mærkværdig vis ikke langt til at blive inviteret ind i det triste kontorlokale, hvorfra Putin huserer som chef for den russiske sikkerhedstjeneste, og herfra følges Baranov og Putin tæt ad indtil altså, at de ikke gør det mere.

Hvorfor bør du læse den?

Det korte svar: hvis du vil vide noget om Rusland, Putin og krigen i Ukraine. Selvom romanen er udgivet lige inden invasionen, gør den russiske logik, som den er fremstillet i romanen, krigen uundgåelig. På samme vis giver en lang række andre historiske begivenheder på en skræmmende måde også pludselig mening ligesom også, at vi forstår, hvorfor vi ikke så nemt forstår Rusland.

Bogen er skrevet af en fransk politolog, Giuliano Da Empoli, som ikke normalt skriver romaner, men som har udtalt i anledningen af udgivelsen: ”Nogle gange er virkeligheden så langt ude, at skønlitteraturen gør den lettere at forstå,” og derfor har han skrevet denne roman. Forfatteren har ifm. flere interviews giver udtryk for, at romanens hændelser er faktuelt korrekte, og Baranov er skåret over Vladislav Surkov, Putins toprådgiver, som Baranov deler mange ligheder med.

Selvom man ikke har russisk (eller sovjetisk) historie og politiske forhold lige under huden, er alene visheden om den tætte forbindelse til virkeligheden nok til, at romanen gør et rystende indtryk på i hvert fald denne læser: er virkeligheden virkelig sådan fat?

Hvad minder bogen om?

For mig var det svært ikke at komme til at tænke på den danske forfatter Leif Davidens mange romaner fra Rusland fx Den russiske trilogi, som består af ’Den russiske sangerinde’, ’Den sidste spion’ og ’Den troskyldige russer’, og som også trækker på forfatterens viden om Sovjet og Rusland.

I en helt anden genre, nemlig den faglitterære, spiller den rigtig godt sammen med ’Putins krig’, skrevet af de to ruslandskendere mm. Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel, som også undersøger og beskriver, ”hvordan vi skal forstå Putin.”