'Simpel lidenskab' af Annie Ernaux

Hvad handler bogen om?

Simpel lidenskab en er kompromisløs og ærlig rapport om en besættende erotisk affære, Ernaux havde med en sovjetisk diplomat kort før murens fald. Her er det ikke forelskelsen, der er i fokus, men det fortærende begær, der nærmer sig vanvid, og som lænker forfatteren til telefonen, mens hun venter på det næste stævnemøde. Alt andet i hendes liv blegner over for denne lidenskab. En lidenskab, skriver hun, der ikke så meget handler om elskeren eller hende selv, men har lært hende, at hun er i stand til at nærme sig – og næsten overskride – den grænse, der adskiller hende fra et andet menneske.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Og hvorfor skal man så læse om denne gamle koldkrigsaffære, tænker du måske? Jamen, fordi Ernauxs projekt er så radikalt og vigtigt. Hun vil skrive om sine erfaringer uden skam og uden at tænke på konsekvenserne, og hun giver sin læser fornemmelsen af, at hun kun lever for at skrive om denne besættelse. Bogen er skrevet i skarpe sætninger uden et eneste overflødigt ord og gennemlyser på sine kun 70 sider lidenskabens bevidsthedsudvidende væsen. Simpel lidenskab er af feminister blevet kritiseret for at portrættere kvindens underkastelse, men det ryster Ernaux selv på hovedet af: Affæren har forbundet hende til verden, skriver hun, og vist, hvad hun faktisk er i stand til, nemlig hvad som helst.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Har man først slugt 'Simpel Lidenskab', må man ikke snyde sig selv for forårets udgivelse af Ernaux’ dagbøger, 'Fortabe sig', der giver et helt unikt indblik i det ufiltrerede råmateriale bag den lille skarpslebne bog – hvor tit får man lige chancen for at kigge forfatteren over skulderen på denne måde? Og ellers kan man jo altid give sig i kast med en række andre udødelige mesterværker om kvinder, der kaster alt over bords for at følge deres brændende begær: J.P. Jacobsens 'Fru Marie Grubbe', Gustave Flauberts 'Madame Bovary' og Chris Kraus’ 'I Love Dick'.