'Persiana' af Sabrina Ghayour

13.12.23
Denne uge byder på lækre, enkle hverdagsretter fra det Mellemøstlige køkken.

Hvad handler bogen om?


Bogen er en kogebog af den britisk-persiske selvudlærte kok, Sabrina Ghayour.
Opskrifterne er lette at følge og nemme at lave - selv hvis du ikke er vant til at lave mad.
Der er meget inspiration at hente til lækre og velsmagende retter, til både hverdag og fest.


Hvorfor skal man læse denne bog?


Bogen er glimrende inspiration, hvis man har lyst til at divertere sine smagsløg med flere krydderier, spise sine yndlingsgrøntsager på en ny måde eller savner lige den opskrift, der gør at man serverer braiseret bladselleri igen og igen.
En af de retter jeg selv har lavet mange gange, er en velsmagende ovnret med små kødboller, orzopasta, feta og tomater. Den kan jeg anbefale!


Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?


Hvis man bliver grebet af Sabrina Ghayours stil kan man søge yderligere inspiration i hendes første kogebog 'Bazaar'. De mange nye smage kan man også udforske i Ottolenghis 'Enkelt'.