'Jordboerne' af Sayaka Murata

Niels anbefaler denne uge en fantasifuld japansk roman om en traumatiseret kvinde, der forsøger at slippe væk fra samfundets normer.

Hvad handler bogen om?

Hvordan overlever man en traumatiserende barndom? En mulighed er at skabe fiktioner. I 'Jordboerne' af den japanske forfatter Sayaka Murata indbilder den 11-12-årige Natsuki sig, at hun har kontakt til en udenjordisk civilisation. Det udstyrer hende med magiske kræfter i en fjendtligsindet verden, både i hjemmet, hvor hun bliver forfulgt af sin mor og storesøster, og i skolen, hvor hun bliver udsat for seksuelle overgreb af en lærer. Det skænker hende også rumvæsnets fremmedgørende blik på den menneskelige civilisation. Samfundet er ifølge hende en slavelignende fabrik, hvor det for det enkelte menneske kun handler om at arbejde, stifte familie og formere sig. Det fører til, at hun som voksen vælger at leve i et proformaægteskab med en aseksuel mand med samme livsindstilling, indtil bedrageriet opdages af forældrene og svigerforældrene.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Romanen stiller det kætterske spørgsmål, om det er muligt at slippe væk fra samfundets normer og leve på en anden og mere meningsfuld måde. Det umage trekløver bestående af Natsuki, hendes aseksuelle mand og hendes sjæleven fra barndommen finder sammen og skaber et mikrokollektiv i Natsukis afdøde bedsteforældres hus i bjergene i Akishina, en stemningsfuld tidslomme fyldt med insekter og forfædrenes ånder i mørket under stjernehimlen. De samler husets futoner og dyner i en kokonagtig bunke på tatamimåtterne og lever nøgne inden i den som silkeorme eller wannabe rumvæsner, arbejds- og sexfri som Adam og Eva i Paradiset inden syndefaldet. Det er – synes jeg – et vidunderligt læseøjeblik, inden fortællingen kammer over og ender som den rene horror.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

’Jordboerne’ minder om Kurt Vonneguts antikrigsroman ’Slagtehal fem’, hvis hovedperson også er traumatiseret og skaber fiktioner. Romanerne deler desuden det barnlige eller fremmedgørende perspektiv på den menneskelige civilisation, den sorte humor og de repetitive sentenser. Vonneguts alternative planet hedder Tralfamadore, Muratas Pohapipinpobopia. Led ikke efter dem på stjernehimlen. De findes kun i litteraturens skatkammer.

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område.
 

30.03.22