'Jagten på Tutankhamon' af Nicky Nielsen
Hvad handler bogen om?
Det er måske verdenshistoriens mest berømte arkæologiske fund, Tutankhamons lille gravkammer, fyldt til loftet med vidunderlige kunstgenstande som det var, da man brød forseglingen. Alle kender faraoens ikoniske guldmaske med det drømmende blik, som synes at se forbi beskueren ind i en fremtid endnu under skabelse.
Jeg tror, at det er en vigtig pointe, at det ikke var en gammel alfahan med et langt synderegister bag sig, man fandt, men et barn, eller i hvert fald en ung mand som endnu stod over for at realisere sit potentiale. En tabula rasa, om man vil, en ubeskrevet tavle, hvor alle, som drømmer ungt og elsker langt, kan nedfælge deres håb om en bedre verden.
Sådan er det arkæologiske fund i hvert fald blevet brugt. Af egyptiske politikere og intellektuelle i den nationalistiske bevægelse, faraonismen, som fremmanede Tutankhamon som et samlende symbol for den unge nation efter frisættelsen fra det engelske koloniherredømme, og af egyptiske graffitikunstnere som under Det Arabiske Forår fremmanede Tutankhamon som Che Guevara på murene i Cairo.
Det viser, at de døde ikke er døde, men er med til at forme nutiden og fremtiden. Arkæologen Howard Carter minder om prinsen, som i eventyret vækker det fortryllede slot af den lange søvn. Han, arbejderklassedrengen fra London, fik kongesønnen Tutankhamon til at realisere det potentiale, han ikke realiserede i sin egen tid, 3.000 år senere i vores tid.
Hvorfor skal man læse denne bog?
Om dette og meget andet kan man læse i 'Jagten på Tutankhamon' af egyptologen Nicky Nielsen. Alle vinkler på Tutankhamon bliver belyst, fra hans far, Akhnaton, og magttomrummet efter denne gådefulde samfundsreformators død, til hans enorme indflydelse på skønlitteratur, spillefilm og tegneserier i moderne tid. Det er populærvidenskab i tidens toneklang og et godt supplement til de mange tv-udsendelser om emnet.
Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Hvis man vil gå til kilderne om de gamle egypteres forestillingsverden, kan 'Det gamle Ægyptens religiøse litteratur' af Jørgen Podemann Sørensen anbefales.