'Havtorntid' af Hanns Cibulka

Hvad handler bogen om?

Indtil for få måneder siden havde jeg aldrig nogensinde hørt om en mand ved navn Hanns Cibulka, eller at han i 1971 tilbragte nogle måneder på den lille nordtyske ø Hiddensee i Østersøen. Det har forlaget A Mock Book dog ændret på, for de har oversat hans lille oversete perle ’Havtorntid’, som er hans dagbogsoptegnelser fra dette besøg. Bogen er en del af deres GAIA-serie, der giver nyt liv til bøger om menneskets forhold til naturen, og naturen er bestemt at mærke på denne lille vindblæste ø, hvor de hårdføre planter har måttet lære at overleve havets stormfulde temperament. 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Bogen er kort (under hundrede sider!), men skal nydes langsomt, fordi den er er så mættet – både af sanseindtryk fra øen, men også af alle fortidsminderne og tankerne, der så nemt strømmer gennem bevidstheden, når det åbne landskab lader tankerne få frit løb. Her er både plads til at beskrive de unge fulde mænd på værtshuset, men også til at reflektere over kunst, videnskab og Homer. 

Cibulka reflekterer også selv et sted over dagbogens form, der indfanger livets dobbelthed, fordi den både indeholder det oplevede og det tænkte, og fordi den kan samle det virvar, vi er af andre mennesker, af overvejelser og af opfattelser. Denne dobbelthed får vi også i ’Havtorntid’, med Cibulka i spændingsfeltet mellem havet og naturen, der ligger foran ham, og de store tanker og evige spørgsmål, der trækker lange tråde bag ham. 

Hvad minder den om?

Bogen minder ikke om meget andet, der er udgivet på dansk, men har man en forkærlighed for de filosofiske tanker, der opstår, når et menneske lever nærmere naturen end andre mennesker, kan man med fordel kaste sig over en anden bog fra GAIA-serien nemlig Nan Shepherds ’Det levende bjerg’. Her følger vi Shepherd ud på en tankevækkende og berusende vandring i de skotske Cairngorm-bjerge.