'Alle lykkelige familier' af Hervé Le Tellier

Hvad handler bogen om?

’Alle lykkelige familier’ er en tæskefransk familieskildring skrevet af den etablerede forfatter Hervé le Tellier.

Da han åbner døren til fortidens skab, fornemmer man hurtigt, at det største og styggeste skelet derinde er den ustabile og svigefulde mor Marceline. Men nærmest for at samle mod til at skinne et lys på hende, går bogens første halvdel med at skitsere morfar Raphäel, tante Raphäelle, stedfar Serge og alle de andre Paris-boende familiemedlemmer, der skimter ud fra forfatterens barndom.

Til sidst kommer turen så til moren, der med løgne og voldsomme udfald gør alting bristeklart for den unge Hervé. Og det er simpelthen et retorisk modermord af rang.

Hvorfor skal man læse denne bog?

Der er nogle forskellige men fremragende grunde til, at man skal læse ’Alle lykkelige familier’. For det første er bogen solid erindringslitteratur, der aldrig ryster på hånden, når den fremmaler de parisiske gader, klasseværelser og baggårde, eller når den lader historien blæse subtilt ind over familiens forskellige generationer, så pandehåret lige letter.

Bogen er også en god historie, hvor skjulte formuer og skøre opfindere for eksempel dukker op, og utroskabsdramaer og uventede skæbneøjeblikke. Og så er ’Alle lykkelige familier’ også fuld af bekendelse og smertepunkter, der til ens store overraskelse bliver fortalt med livsgnist og galgenhumor, som om Hervé le Tellier fortæller sin tragiske familiehistorie fra en sæbekasse på et gadehjørne, hvor han ikke bare vil betage, men også underholde.

Alt dette udfolder sig på under 200 sider. Det er simpelthen en knaldperle af en krønike, fuld af trodsig fransk joie de vivre.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Vil man læse mere af samme art, er det nok især franske Delphine de Vigans ’Alt på vige for natten’, man skal kaste sig over. Den er mere alvorstung, og beskriver også en mere hjerteskærende familiehistorie med afsæt i forfatterens mor, der fra barnsben kæmper med psykiske lidelser. Hvis det er modertemaet, der drager en, kan man tage fat i ’Rampen’ eller ’Den, der lever stille’.

Hvis man er en ambitiøs læser, kan man kaste sig over Glenn Bechs første bog ’Farskibet’, der kræver lidt af læseren, før den giver en masse igen.