Solen i litteraturen

Jakob Knudsen: 'Se, ny stiger solen af havets skød' (1891)

Selv hvis du ikke er en flittig kirkegænger kender du nok denne salme. Før den blev en salme levede teksten et stille liv som digt i over 20 år.

Selvom det er svært at læse højt uden at putte melodi på, er der virkelig smukke sproglige billeder der løfter sig, når de bliver læst højt. Et højdepunkt for mig har altid været 'Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind' som altid giver mig en følelse af ærefrygt og højtidelighed. 

Tomas Transströmer: 'Aften - morgen' (1954)

Den svenske nobelspristager Tomas Transströmers forfatterskab er virkelig et godt sted at gå hen efter usædvanlige naturdigte. Dette morgendigt adskiller sig ved at beskriver morgengryet som noget voldeligt, hårdt og ubarmhjertigt. 

Nanna Goul: 'Heksens alfabet' (2022)

Hvor starter man, når man er bibliotekar men også gerne vil være heks? Ja, måske har man en fast låner, der kan indvie én i heksens almanak måned for måned.

Det har Kamma, hovedpersonen i romanen 'Heksens alfabet' og det er både rørende og rigtig sjovt. Vi læste højt fra teksten om midsommer, som både byder på højt alkoholindtag og indtag af hyldeblomster. 

Knud Sørensen: 'Selv om min sol..' (2020)

Efter digte om solopgang og tekst om midsommer var det tid til et par soldengangsdigte og dem kunne Knud Sørensen byde på.

Knud Sørensens digte er altid optagede af naturen, som kultursted for generationer og som arbejdsplads. Solnedgangen er fyraften for en ærlig landarbejder og Sørensen beskriver det med sagte humor og undren.

Ida Jessen: 'Ramt af ingenting' (2012)

Når sommersolen går ned bliver hylde- og kastanjeblomster næsten selvlysende i tusmørket. Ida Jessne skriver om et kærlighedsmøde på lige sådan en sommernat i sin lille bog 'Ramt af ingenting'.