Jagt i litteraturen

Er vi gået på jagt fordi vores mave var tom? Eller har det været for at overvinde dyret og underlægge det vores vilje?  

Vi har altid levet op ad dyrene, og jagten har hele tiden været stedet, hvor vi kunne møde naturen og det vilde – på godt og ondt. Jagten har været en kampzone – både for kampen mellem jægeren og byttet, men også for vores selvforståelse. For er vi anderledes og højere end dyrene, eller er vi gjort af samme stof? Det kan litteraturen måske hjælpe os med at forstå:

At se naturen i øjnene – Kerstin Ekman 

Hvad kredser ens tanker om i livets efterår, når man hele sit liv, har levet tæt op ad naturen, men også har arbejdet på at holde den i ave?

I Kerstin Ekmans ’Ulvespring’, møder vi den pensionerede forstkandidat Ulf, der en dag ser en stor hanulv i skoven. Han bliver betaget af skovens majestætiske kæmpe og vil beskytte den fra jægerne, som han ved vil dræbe den, hvis de skulle få nys om den. Er Ulfs ønske om at holde ulven hemmelig et forsøg på at gøre op med menneskets trang til at beherske naturen? Er det en måde for ham at vende tilbage til naturen på og at se sin egen dødelighed i øjnene?
 
Det skal dog vise sig at blive sværere end forventet at lade naturen køre sit eget løb i denne lille filosofiske thriller.

At se verden gennem dyrets øjne – Felix Salten

Ofte i kulturen har dyret været antagonisten – den vi skulle overkomme, enten for føden eller blot på grund af faren. Heldigvis er der også plads i litteraturen til at forsøge at vende perspektivet, så man prøver at se verden gennem dyrets øjne. Fx i ’Bambi’ af Felix Salten, som var grundlaget for den noget mere kendte Disneyfilm. Det er en kort, smuk roman, der emmer af naturen, når vi med den lille nyfødte Bambi går på opdagelse i skovens rige dyre- og planteliv. Her tales der med egern, ænder og ugler, men alle har de noget til fælles; frygten for Ham med det mystiske ben ved øjet, som kan lave tordenbrag, så dyrene falder.

Når man ikke jager dyr – Irene Vallejo

De fleste tænker på hjorte, geværer og klaptræer, når de tænker på jagt. Men man kan være på jagt efter mange ting, også bøger. Irene Vallejos ’Evigheden i et siv’ åbnes nemlig med en flok ryttere, der får støvet til at løfte sig på de antikke, græske sletter. De afsidesliggende landmænd tror, at det er ovre med dem, men alle rytterne er kun på jagt efter én ting, nemlig bøger. Ægyptens konge har nemlig fået en stor ide: et bibliotek, der indeholder Alle verdens bøger.

Dette bliver startskuddet til Vallejos fascinerende odyssé gennem bogens historie.

Gepard eller kejser? – Marguerite Yourcenar

Exofiktionen er meget ældre end du tror. Allerede i 1951 skrev den franske forfatter Marguerite Yourcenar nemlig en ”selvbiografi” for den romerske kejser Hadrian, hvor vi hører om hans vej til Romerrigets top. Vi hører også om hans erfaringer med jagten, som bliver hans første møde med kampen og døden. Jagten bliver noget nærmest helligt for Hadrian, som han ser som meget mere ren og lige end den menneskelige kamp, der er bygget på baghold og udspekulerethed. Desværre må man for kejserembedet til dels lægge jagten på hylden, men hører han pludseligt en hjort røre på sig, vækkes instinkterne til live igen, og han ved ikke længere, om han er ”gepard eller kejser”.

Naturens skumrende skønhed - Ivan Turgenev

Man kunne tro, at jagten kræver en årvågenhed, der gør, at ens blik kun spejder efter byttets bevægelser, at ørerne kun søger lyden af knækkede grene. Men ikke i Ivan Turgenevs nyoversatte ’En jægers optegnelser’. Her følger vi vores fortællers vej gennem det russiske landskab med alle de personer han møder på vejen. Vi kommer bl.a. med på sneppetræk, som foregår lige inden mørket falder på, og vi snydes ikke for hele underskovens skumrende skønhed. Turgenev lader os sanse lyset og duftene, så vi nærmest er der selv. Lige indtil mørket til sidst får snepperne til at komme ud gennem birketræerne – blot for at møde geværet.