Nye bøger til indskolingen - september 2023

Her kommer skoleårets første anbefalinger til indskolingen og vi tør godt love, at der er noget for enhver smag. Det handler nemlig både om nogle agenter, der stjæler flere hundrede dåser kattemad, om Filipa, der skal til fitness og om den fredløse tyv Dick Turpin.

To fjendtlige agenter stjæler bunkevis af kattemad og to store bomber. Det lover ikke godt, men heldigvis er verdens yngste agent på sagen!

Sjov bog om far, der tager med Filipa og mor til fitness. Det går helt galt, da far er temmelig klodset. Fine og farverige illustrationer, der passer godt til den læsevenlige tekst. 

Læs i denne fagbog bl.a. om, hvordan Dick Turpin forsøgte at skjule sig ved at skifte navn, men til sidst blev fanget og dømt til døden. Der er faktabokse, tegninger og fotos og bogen har lix 17.