Forår

Endelig er det forår og det skal nydes med nogle dejlige forårsfortællinger

Om foråret kommer alle planterne og dyrene frem igen. Det hele kan opleves med alle sanserne. Man kan dufte til blomsten, lytte til bien og smage på grankoglen. Bvadr! Den er ikke god. Så er det bedre at få et kram af far. Sød pegebog for de 1-3-årige.

I kan selv gå på opdagelse i skoven og dufte til anemonerne, se på smådyrene og mærke på de nyudsprungne planter.

Det er blevet forår og Mille og Mulle vil plante blomster i haven. De graver små huller i jorden og sætter planterne i jorden. De må endelig huske at vande dem. Men hvad er det der ligger i græsset? Et æg? Hvem mon det tilhører. Mille og Mulle går på jagt efter ejermanden, men mon ikke det her æg er noget helt særlig til dem. Forårsfrisk billedbog for 2-4-årige.

I kan gøre som Mille og Mulle og lave jeres egen æggejagt. Dekorer og laminer fine æg og gem dem udenfor. Hjælp hinanden med at finde dem.

Sød rimet historie om Pindsvinet Pirke, som vågner op fra sit vinterhi om foråret og tager ud for at lede efter sin bedste ven, Musen Mattæus. Hun møder mange andre dyr undervejs i sin søgen men desværre ikke sin ven. Til gengæld møder hun et sødt han-pindsvin og får unger med ham. Da ungerne er klar til at forlade reden, møder de Mattæus, som også har stiftet familie.

Der er mange gode oplysninger om forårets blomster og dyr undervejs krydret med helt særlige naturrealistiske akvareller. Sød historie med fakta til de 4-6-årige.

Bogen er god til at tage med ud i forårsvejret og se, om I kan fine nogle af de dyr og planter, som er afbilledet i bogen.

Det er forår og alt springer. Græshoppen, Pigen og skoven springer ud. Men Lille Træ springer ikke ud. Pigen tager Lille Træ med sig hjem i sin lejlighed. Men træet har det ikke så godt der. Det sygner helt hen. Først da pigen giver det vand og jord får træet det bedre og begynder at vokse sig helt ud ad vinduet.

Fantastisk flot billedbog med illustrationer sammensat af papirudklip, maling og naturmaterialer. Særligt om venskab, naturen og årstiderne for de 3-5-årige.

I kan selv gå på opdagelse i naturen og finde planter, som I kan tage med hjem og passe, eller naturmaterialer, som I kan lave flotte collager med til jeres helt egne forårsbilleder.