Nye bøger til indskolingen - januar 2024

Godt nytår – her er årets første anbefalinger til indskolingen. Vi er i eventyrgenren, men på en ret så actionagtig måde. Fuld fart på 2024 fra begyndelsen!

Til fans af Minecraft-universet er der kommet denne actionfyldte og spændende historie om Maffi og Nano, som flygter fra deres landsby og strander på en øde ø. Tror de…. Bogen er letlæst med mange illustrationer, som er en stor del af fortællingen.

Denne fagbog beskriver 32 eventyrere, der med nysgerrighed og mod rejste ud til ukendte egne og kortlagde og beskrev dem, så andre mennesker kunne forstå dem og lære dem at kende. Bogen er med mange illustrationer og faktabokse, som kan inspirere til at søge mere viden om steder og personer. 

ASPE-serien i en lettere udgave, end de oprindelige bøger. Denne bog har lix 10 og handler om Alin, Silvius, Pilo og Ene, som er på ferie. Desværre bliver Ene fanget af en trold og de fire børn må bruge deres magiske evner.