Faglitterær Festival for dagtilbud

Kom til en sanselig dag fuld af lyde, kreativt værksted og teater

Temaet for årets Faglitterær Festival for dagtilbud er ’Aftryk med lyd’.

Sammen skal vi lege og udforske sanserne - særligt hørelse og følesansen. Vi undersøger, hvordan kroppen og kroppens bevægelser hænger sammen med forskellige lyde. Når vi bevæger os, skaber vi lyde, men i selve kroppen er der også en masse lyde. En bøvs, et hik, en rumlen og et snøft.

Faglitterær Festival byder indledningsvis på en kreativ workshop og højtlæsning af billedfagbogen 'Højlydt, stille, hviskende'. Dagen slutter af med den sanselige teaterforestilling ’Aftryk’ af Teater Blik.

Program:
9.30-9.50: Velkomst og fælles frugt
9.50-10.20: Station 1
10.20-10.30: Skift mellem stationerne
10.30-11.00: Station 2
11.00-11.30: Frokostpause med madpakker
11.30-12.00: Teaterforestilling ‘Aftryk’ af Teater Blik
12.00-12.10: Farvel og tak for i dag
 
Alder 4-6 år
Tid kl. 9.30-12.10
Sted Stadsbiblioteket i Lyngby

 

Vi tilbyder Faglitterær Festival for børnehaver på følgende dag og tidspunkt

Klik på den ønskede dato for at booke besøg. Besøget kan bookes op til 3 hverdage før arrangementets start.

Billetbestilling åbner d. 15. august kl. 12.

Af hensyn til planlægning ser vi helst at I kommer med grupper på min. 10 børn
 
Mandag den 25. september kl. 9.30-12
Tirsdag den 26. september kl. 9.30-12