'Kollaps' af Éduard Louis

Hvad handler bogen om?

“Jeg følte ingenting da jeg fik meddelelsen om min brors død; hverken bedrøvelse eller fortvivlelse, hverken glæde eller fryd. Det var som at få at vide, hvordan vejret var, eller som at høre en tilfældig person fortælle om sin eftermiddag i supermarkedet.” 

Da Éduard Louis’ bror dør som bare 38-årig af et livsvarigt alkoholmisbrug, er han nødt til at forstå, hvad der drev broren i armene på en alt for tidlig død.  

'Kollaps' er syvende og eftersigende sidste del af den familieseptologi, der har gjort Éduard Louis til et internationalt navn. Ligesom i de forrige romaner interesserer Louis sig først og fremmest for det franske klassesamfund, der har formet familiens liv i den lille nordfranske flække, hvor han er vokset op. Et samfund præget af vold, misbrug, homofobi og racisme, og hvor man er heldig, hvis man har et arbejde på den nærliggende fabrik. I de tidligere bøger har Louis selvbiografisk beskrevet sin opvækst som homoseksuel, sin flugt og den opslidende forvandling, der har gjort ham til en veluddannet og berømt parisisk forfatter.  

I ‘Kollaps’ vender han endnu engang blikket mod samfundet i de nordfranske småbyer, hvor broren tilbringer sit liv. Fra de tidlige teenageår er brorens liv formet af alkoholen, og på trods af store drømme formår han aldrig at bekæmpe misbruget eller etablere det liv, han ønsker sig. Selvom Louis altid har hadet sin bror, især på grund af den homofobi, der driver ned ad væggene i ethvert rum, hvor han befinder sig, er han nødt til at forstå hans død. Han dykker ned i brorens liv, taler med tidligere kærester, undersøger depressionen og konsekvenserne af at have drømme, der er for store til ens klassetilhør.
 

Hvorfor skal man læse bogen?

Bogen er en smuk og klog undersøgelse af, hvad det vil sige at være født med et sår, der aldrig kan hele. Louis har en fantastisk evne til at analysere, tænke og forklare uden at blive intellektuel eller højtsvævende. I ‘Kollaps’ forholder han sig nysgerrigt til de mulige forklaringer uden at konkludere noget.  

Louis’ klare, rene sprog uden unødige detaljer og beskrivelser gør, at man flyver gennem bogen på trods af de barske temaer, den tager op. Læs den, hvis du allerede er faldet i Louis-fælden eller begynd her med ‘Kollaps’, som af flere kaldes et af højdepunkterne i Éduard Louis’ forfatterskab.  
 

Hvilke andre bøger minder bogen om?

Hele forfatterskabet er værd at dykke ned i, men hvis man vil forstå afstanden mellem de to brødre efter at have læst ‘Kollaps’, vil jeg anbefale at læse ‘Forvandlingens metode’ som den næste. Her opridser Louis sin ‘forvandling’ og sin higen efter at blive en del af den mest privilegerede klasse i Paris.   

For en dansk pendant til Éduard Louis’ klassefortælling kan nævnes Thomas Korsgaards trilogi om Tue, hvis historie har mange paralleller.  

Nobelpristager Annie Ernaux er et oplagt bud på en kvindelig vinkel på arbejderklassens Frankrig. Hendes lille bog ‘Skammen’ er skrevet i et direkte og præcist sprog og handler om den dag, hvor faren prøver at slå moren ihjel, og hvordan hændelsen efterfølgende fortrænges.  

I en helt anden genre og form, findes Anne Carsons ‘Nox’, et eksperimenterende sørgedigt over broren, som flygter fra fængslet og ender med at dø i København. Bogen er en leporello, et langt ark, der foldes ud af en kasse, og virker som en form for scrapbog med udklip, ordbogsopslag, digte og citater.