'En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige' af Inger Christine Løwe

“Vi sidder stille ved siden af hinanden. Jeg kærtegner din kind og pludselig løfter du din hånd. Det er en langsom hakkende bevægelse og jeg holder vejret for ikke at forstyrre. Du lægger hånden på mit knæ. Hver gang jeg siger farvel til dig, siger jeg farvel til den jeg har mødt i dag.”

Sådan skriver Inger Christine Løwe så direkte og rørende om sin fars tiltagende Alzheimers sygdom. Sammen må de opfinde et nyt sprog og forsøge at holde fast i erindringerne via fysiske steder og de fælles fortællinger, der eksisterer i vores huse og hjem.

I små, ultrakorte afsnit skriver Løwe poetisk og præcist om det svære ved langsomt at miste en person, der stadig er fysisk til stede.
 

Kom ned på biblioteket i uge 19, hvor der er national demensuge og se et udvalg af den mange fag- og skønlitterære bøger, der beskæftiger sig med demens.