'Three Summers' af Margarita Liberaki

Tre søstre – Maria, Katerina og Infanta – tilbringer tre somre på landet uden for Athen i et lidt forfaldent hus sammen med deres mor. Dagene glider mellem varme, dovenskab og små opdagelser, mens de langsomt bevæger sig fra barndom ind i ungdommens mere urolige landskab. Gennem forelskelser, hemmeligheder og iagttagelser af de voksnes verden begynder de at forme en forståelse af, hvem de selv er – og hvem de kunne blive. Fortællingen bæres især af Katerinas blik: sansende, drømmende og fuld af længsel.

'Three Summers' er en stemningsroman. Liberakis prosa er let og præcis, og hun indfanger sommerens lys, dufte og tidsløshed med en næsten poetisk intensitet. Det er en bog, der dvæler ved øjeblikke, hvor noget umærkeligt forandrer sig, hvor barndommen langsomt slipper sit tag. Samtidig rummer den en varme og livsglæde, der gør den til en klassiker, som stadig føles nærværende.

Virginia Woolfs 'Til fyret' ligger nært med sin følsomme skildring af familie, tid og de små forskydninger i bevidstheden. Tove Janssons 'Sommerbogen' deler den rolige opmærksomhed på naturens rytme og de stille relationer. Og fornemmelsen af solmættet opvækst og sanselig iagttagelse kan også lede tankerne mod Gerald Durrells 'Min familie og andre dyr', omend Liberakis blik er mere indadvendt og poetisk.

'Three Summers' er en bog, man kan dvæle i – som en lang, lys sommerdag, man ikke har lyst til, skal slutte.