'Smerterig' af Simona Vencko Tayanna
Smerterig er ikke en bog, der vil læses let. Den vil mærkes.
Af Litteraturformidler Agnete Schepelern
Hvad handler bogen om?
Og den er ubehagelig. Nogle af teksterne er digte med sproglig nerve, andre er rå gengivelser af virkelighedens hårdeste erfaringer, skrevet som beskeder, som noter, som noget der knap når at blive til sprog.
Da Politikens Forlag sendte Smerterig ud i slutningen af 2025, betragtede de den som årets væsentligste udgivelse. Kort efter blev den tilbagekaldt på grund af en plagiatsag, hvor et vers fra en sangtekst var endt i et digt. Første oplag blev destrueret. I dag findes den i et revideret 2. oplag, halvanden side kortere. Hvem den oprindelige sangskriver var, er allerede ved at glide ud af erindringen. Smerterig er ikke.
Bogen blev ved udgivelsen mødt med stor begejstring. I Weekendavisen kaldte Lars Bukdahl Tayanna ’et ægte, fuldstændig råt, poetisk talent’ – en vurdering han fastholdt efter plagiatafsløringen.
Smerterig er en samling digte og tekster skrevet af Simona Vencko Tayanna i samarbejde med dokumentarinstruktør Eva Marie Rødbro, kendt for Prinsesser fra blokken. Mange læsere kender Tayanna herfra. I Smerterig skriver hun indefra det, der gik galt: misbrug, indlæggelser, selvdestruktion, relationer der brister. Teksterne bygger på dagbøger og sms’er mellem hende og Rødbro. Der er ingen litterær polstring – kun et liv fortalt uden afstand.
Hvorfor skal man læse bogen?
Fordi den giver stemme til et liv, vi ofte instinktivt vender os fra. Smerterig er et vidnesbyrd om Danmark, når det er allermest nådesløst. Og jeg skal advare om, at Simona beskriver smerte, ingen bør udsættes for. Bogen forskønner intet; den insisterer blot på at blive læst.
Hvilke andre bøger minder bogen om?
Teksterne står i forlængelse af de, biografiske digttradition, hvor personlige erfaringer presses helt ud til sprogets kant. Smerterig står råt og umiddelbart i sin egen stemme – og læsere vil kunne genkende intensiteten og desperationen i andre digtsamlinger på hylden. Eksempler er Yahya Hassan: Digte. Haidar Ansari: Institutionaliseret, Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme, Wilhelm Østergaard: din hund rejser på børnebillet.
