'Det femte barn' af Doris Lessing

Hvad handler bogen om?

Harriet og David mødes som unge og forelsker sig lige så meget i hinanden som i deres fælles brændende ønske om at skabe sig en gammeldags storfamilie. De gifter sig, gældsætter sig i et enormt victoriansk hus, og i løbet af få år får de fire ønskebørn. 

Kort efter det fjerde barns fødsel opdager Harriet imidlertid, at hun er blevet gravid igen. Denne gang er graviditeten hverken planlagt eller ønsket, og Harriet fornemmer hurtigt, at noget ikke er, som det skal være. Fostret holder hende vågen med voldsomme spark, og da barnet, Ben, fødes skiller han sig med det samme markant ud fra søskendeflokken. En motorisk sælsom fremmelighed, kombineret med en uhyrlig styrke, et nisse- eller trolde-agtigt ydre og en næsten komplet mangel på forståelse for socialt samspil – alt sammen får Harriet til at føle, at hun har fået en form for skifting i sit hjem. Langsomt falder familielivet i det store hus fra hinanden, mens Harriet forsvinder ind i en ond spiral af opslidende pleje af sin yngste søn, grubleri og selvbebrejdelser. 
 

Hvorfor skal man læse bogen?

På overfladen er Det femte barn en hårrejsende og i sin egen ret meget effektiv moderne gotisk gyser. Tempoet er højt, romanen kort og koncis, og sproget er nådesløst skarpt. 

Med en handling, der udspiller sig i slut-1960’erne, 1970’erne og 1980’ernes England sætter bogen samtidig det moderne samfunds familiedannelse og -idealer under lup på sin egen subtile og helt uforcerede måde. David og Harriet føler sig båret frem af dyder som arbejdsomhed og nøjsomhed, men de har kun råd til deres storfamilie og stort anlagte familiefester i deres kæmpevilla takket være pengelån og -gaver fra Davids velhavende livsnyder af en far. Og allerede før Bens fødsel får familien kun lige akkurat hverdagen til at hænge sammen ved at trække hårdt på Harriets mor som en slags gratis hushjælp. Som læser konfronteres man uvægerligt med spørgsmålet: Har Harriet og Davids drøm om en gammeldags familieform overhovedet nogen sinde været realiserbar, eller er den en nostalgisk vrangforestilling?

Og så er der barnet: Fra 1960’erne er p-pillen en realitet, børn går fra at være et til tider brydsomt livsvilkår til at være ønskede tilvalg, og hvert barn bliver et ukrænkeligt individ snarere end en del af en børneflok. Men hvad gør man så, hvis et af børnene, som Ben, konsekvent modarbejder de andre søskendes trivsel? 

At Harriet i vore dage ville kunne kaldes for en form for trad wife, gør kun bogen mere interessant som nutidig læseoplevelse. Og hele det moderne diagnosesprog trænger sig også på, så man vrider sig under Harriets synsvinkel, når hun afskriver den hyperaktive, dårligt socialt begavede dreng som et monster. 
 

Hvilke andre bøger minder bogen om?

En oplagt parallel til Doris Lessings bog er Ira Levins gyser-klassiker Rosemarys baby, blot med mange flere mulige fortolkninger og lag. Det femte barn kan også læses som en tidlig forløber for mange af de forældreskabsgysere, vi har set i det seneste årti, f.eks. Maja Lucas’ Mor og Gennem natten og vinden, Stine Askovs Bjørneklo og Kamilla Hega Holsts Rud.