Om dette arrangement

Tid
7:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby
Sted
Parken
Målgruppe
For alle
Kunst

Udstilling: NYT LYS 2020 FORLÆNGET

12.12.20 - 07.02.21
Fem lysværker indtager Sophienholm Park

Alle lysværker er af danske samtidskunstnere med en nutidig og progressiv tilgang til mediet lyskunst. Værkerne placerer sig i spændet fra klinisk sci-fi til en designinspireret æstetik og med mørket som lærred og det kunstige lys som materiale, skaber de nye rum i parkens landskab og en nutidig kontrast til Sophienholms klassicistiske arkitektur. 

De deltagende kunstnere er:

 Alex Mørch (f. 1987) kunstner og komponist. Mørch arbejder ofte med bevægelige maskinelle konstruktioner og deres lyd ud fra en fascination af spændingsfeltet mellem det tilfældige og det synkrone. 

Alice Topsøe-Jensen (f. 1994) studerer på 2. år ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, men har allerede medvirket i flere lys-festivaler og performances. I sine værker behandler hun emner som omsorg, psykiatrien som system, og egen erfaring med sygdom.  

SIIKU, kunstnerduo bestående af Rasmus Nielsen (f. 1984) og David H. Péronard (f. 1981). SIIKU arbejder ud fra deres eget manifest om at skabe en samhørighed i en verden udfordret af klimakrise og ulighed.  

Astrid Krogh (f. 1968) designer og kunstner. Krogh er optaget af lysets potentiale som både materiale og teknologi. 

Henrik Vibskov (f. 1972) multikunstner og designer. Er repræsenteret med værket Spikes Keep Citizens Upright, som han skabte til sin nyligt afsluttede soloudstilling på Sophienholm.

Der er adgang til parken dagligt kl. 7-21. Værkerne ses bedst efter skumringstid.

Udstillingen er forlænget til 7. februar