Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
70 kr.
Lokalitet
Sophienholm
Nybrovej 401
2800 Kongens Lyngby
Målgruppe
For alle
Kunst

UDSAT: Udstilling: A JOURNEY INTO THE MESS

26.02.21
Soloudstilling med Nina Maria Kleivan

Nina Maria Kleivan har gennem det meste af hendes kunstneriske virke, fra 1980’erne til nu, arbejdet med identitet og individet kontra kulturen.

På denne store soloudstilling får vi en veritabel tour-de-chambre gennem Kleivans livsformende elementer. Ekkoet fra Kleivans norske fædrene ophav, der blev fanget af tyskerne i forsøget på at undslippe til fods over fjeldet til Sverige. Og brudstykker af kunstnerens eget liv og værk fortalt i så forskellige medier som foto, skulptur, maleri, installation – og puslespil! Selv Sophienholm dukker op i dukkehusformat, som en kukkasse for en helt ny videoproduktion.

Kleivans værker leger med vores forestillinger om at se og blive set, som et individ og en del af en kontekst. En familie, en nationalitet, en kultur, hvor kontrasterne og dobbelttydighederne hele tiden bryder billedet, driller beskueren og skubber til vores forventninger. Og ikke uden en god portion humor.

Udstillingen er som følge af Corona restriktionerne udsat til 2022