Om arrangementet

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Foredrag

Foredrag og koncert: Stjernestøv, neutroner og himmelske toner

26.04.18
Astrofysiker Anja c. Andersen og duoen Cæcilie Norby og Lars Danielsson deltager i Stadsbibliotekets andet arrangement under Forskningens Døgn.

Stjernerne og verdensrummet kommer tættere på når seniorforsker ved DTU Space Jérôme Chenevez og astrofysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet Anja C. Andersen fortæller om neutroner, sorte huller og stjernestøv.

Neutronstjerner - næsten sorte huller, som vi kan se.
Aftenen starter med, at seniorforsker Jérôme Chenevez fortæller om stjerners udvikling til supernovaer og neutronstjerner, og om opdagelsen af et sammenstød mellem to neutronstjerner.

I august 2017 målte rumfartøjet INTEGRAL signaler, der stammer fra en kollision mellem to neutronstjerner. Der blev målt både gravitationsbølger og gammastråling fra denne begivenhed og det er første gang, det er sket.

Jérôme Chenevez var med til at foretage målingerne med INTEGRAL, og han vil fortælle om hvorfor, det er så stor en begivenhed, og hvordan denne opdagelse kan understøtte Einsteins realitetsteori.

Stjernestøv
I et spektakulært samarbejde mellem kunst og videnskab tages publikum herefter med på en musikalsk rumrejse. Astrofysiker Anja C. Andersen fortæller om universets tilblivelse, sorte huller og stjernestøv, og hendes ord akkompagneres af det 35 mand store kor Tritonus.

Mellem Anja Andersens fortællinger synger og spiller duoen Cæcilie Norby og Lars Danielssson. Musikken tilføjer ordene om sorte huller og stjernestøv stemning og magi, og er af så forskellige komponister som Bowie, Soundgarten og Ola Gjeilo. Det hele sættes i scene af dirigent Jakob Høgsbro.

Da der er begrænset plads, skal man tilmelde sig arrangementet for at komme med på denne tur i rummet.

Gratis men kræver billet.

Torsdag den 26. april kl. 19-21.30
Stadsbiblioteket

 

Forskningens Døgn er en landsdækkende festival, hvis formål er at vække interesse for den aktuelle forskning med et væld af forskellige aktiviteter rundt omkring i landet.