'Fluefælden' af Fredrik Sjöberg

Hvad handler bogen om?

Hvordan kan en forfatter gå fra at beskrive, hvordan han hver dag bar et lam fra stalden til teatret, så det kunne bruges som rekvisit, til at fortælle om sjældne svirrefluer på en svensk ø i Skærgården? Intet problem, hvis bogen er skrevet af entomologen Fredrik Sjöberg. Her er der nemlig ikke mange regler, udover Sjöbergs nysgerrighed, viden og fantastiske fortælleevne. 

Bogen er en løs historie om hans liv, om fluer og om René Malaise, en glemt videnskabsmand, der stod bag en berømt fluefælde. Men det er også en reflekteret bog om begrænsningens kunst, om hobbyer og om den så savnede fordybelse. For der er en viden, som man kun får, hvis man står mutters alene med en fluefælde en hel sommereftermiddag i stedet for at dase på stranden. 

Hvorfor skal man læse bogen?

Da jeg først stod og bladrede i bogen og lige skulle se den an, skimmede jeg første side, men før jeg havde set mig om, var jeg igennem første kapitel. Man bliver bare fanget ind, og det er så dejligt, når en bog bare er så begejstret og underfundigt skrevet, at det er lige meget hvad den handler om. At læse Fluefælden er nemlig at være i fantastisk godt selskab med en nysgerrig og knudret hjerne, og det er selvom man ikke har nogen som helst kundskaber ud i fluernes verden.

Hvilke andre bøger minder bogen om?

Sjöberg har en meget associerende skrivestil, som har visse lighedstræk med Benjamin Labatuts Når vi ikke længere forstår verden, som dog har en meget mere dyster undertone. Ellers er der lavet et utal af bøger, der blander en personlig historie med en kæmpe nysgerrighed på dyreriget, såsom H står for høg af Helen Macdonald eller Inden året er omme af Lea Korsgaard. Begge fantastiske bøger