'Vågne timer' af Hakon Mosbech

De seneste år har det ikke skortet på arbejdsmanifester af forskellig art eller måske mere præcist; bøger om arbejdsliv. Her kommer så endnu én. Og den kommer med en varm anbefaling.

Hakon Mosbechs bog er en undersøgelse af, hvad vi bruger vores Vågne timer på, og hvordan man skruer et godt arbejdsliv sammen. For hvordan står det til med balancen mellem arbejde og fritid; og hvor meget behøver vi egentlig at arbejde? Hvad kan vi forvente af os selv og hinanden, og hvordan står det til med sammenhængskræften for ikke at tale om produktivitet?

Og frem for alt: Må man overhovedet forestille sig nye måder at indrette arbejdsliv på? 

Alt det undersøger Mosbech med Vågne timer, hvori han også kommer med bud på, hvordan man kan skrue på balancen og gøre folks (arbejds)liv bedre. 

Læs bogen, hvis du vil forføres og inspireres af viden, forskning og… ja, gamle hvide videnskabsmænd og deres hang til fri tid, leg og korte arbejdsdage. Det forlyder, blandt andet, at Einstein sov ti timer hver nat, gik mange ture og slappede af med violinspil.

Læsningen af Vågne timer kan sagtens kombineres med læsningen af journalisten Maj My Humaidans to foreløbige bøger Ærømanifestet og Blødt. De er begge skrevet ud fra journalistens egne erfaringer om familieliv, arbejdsliv og oplevelsen af balance. Et andet bud kunne være den meget omtalte bog Afdelingen for magisk tænkning – og det utrolige potentiale i middelmådighed af Morten Münster. I bogen kommer Münster ind på emner som ”hvordan man undgår at brænde ud på arbejdet”, vaner og adfærdsdesign.