'Farvel til Panic Beach' af Sara Stridsberg

Hvad handler bogen om?

På en bænk i Berzelii Park i Stockholm henslæber 47-årige Nina Stjärne sine dage i sorg over lillesøsterens selvmord. Som ung fik hun et råd af en sømand: “Hvis jeg havnede i en blindgyde, så skulle jeg bare gå tilbage til begyndelsen”. Så det gør hun. Helt tilbage til 1917 og de svigt, der startede med oldeforældrenes løgne, utroskab og misbrug og som har været nedarvet i generationerne efter. Parken er et kardinalpunkt for slægtens livsbaner, der langsomt foldes ud gennem bogen og går flere generationer tilbage. I midten står Nina som edderkoppen i sit eget spind og lader læseren løbe med ud af de tråde, hun skriver frem, for at blive trukket tilbage til hendes egen fortælling i midten igen. Sådan lærer vi om forældrene Matti og Siris møde på loftet i en etageejendom i Stockholm, hvor Siri som teenager sidder og ryger med sine veninder hver dag. Om det mørke vand ud for Stockholms kyst, hvor Mattis mor, Lykke kaster sig ud med lommerne fulde af sten. Om afvænningsanstalten Promise, hvor Matti sendes hen og om den seksten år yngre lillesøster, Eddie, hvis selvmord stadig sender chokbølger gennem Nina, hver gang en ambulance passerer parken.  

Nina vender også tilbage til sin egen barndom og Panic Beach, hvor hun tilbringer somrene i selskab med en far, der drikker sig mæt i øl og altid glemmer tæpperne til at ligge på.  
 

Hvorfor skal man læse bogen?

Det er umuligt ikke at lade sig glide med strømmen i Sara Stridsbergs ubesværede, poetiske prosa, der formår at sammenføje melankolien og glæden i et ‘sort lys’ og på den måde fremhæve de paradokser, der gennemsyrer livet. Som altid i Stridsbergs romaner er der meget lidt fordømmelse overfor dem, som har svigtet eller falder uden for samfundets konventioner. Alle karakterer beskrives med en minutiøs omsorg og et nærvær, der gør, at man ikke kan lade være at holde af dem.  

Romanen udfolder, hvordan smertens, alkoholens og ikke mindst dødens tiltrækningskraft er noget, der går i arv på tværs af generationer. Den viser, at svigtet og kærligheden godt kan eksistere ved siden af hinanden.  
 

Hvilke andre bøger minder bogen om?

Alle Stridsbergs romaner er værd at læse, men især 'Beckomberga' fra 2014, der også behandler en ung piges forhold til sin psykisk syge far har flere overlap med 'Farvel til Panic Beach'. For flere ‘Øvelser i mørke’, læs Naja Marie Aidts roman af samme navn, som også beskæftiger sig med traumer og forholdet mellem smerten og kærligheden.