'Kirstens hævn' af Bjørn Rasmussen
Efter et helt liv i uvidenhed er bibliotekets litteraturformidler Line endelig blevet indlemmet i hestepigernes dunkle kreds.
Af Line Stentoft-Larsen
Hvad handler bogen om?
Hvor dybt kan man hade hinanden inden for hjemmets fire vægge? Hvordan gør man én gang for alle en ende på sin ulidelige stedfars tilstedeværelse i familien? Den hårdkogte hestepige Kirsten pønser på at myrde sin forhadte stedfar Steen. Han gør sig skyldig i alt fra at spytte hende foragteligt i ansigtet til – grundet et insisterende had til krydderier – at servere boller i karry uden karry. Han må og skal udraderes, koste hvad det vil.
Imens lever Kirsten teenage-staldlivet sammen med veninderne Anita, Karina og Hvepsen, der alle er vaskeægte hestepiger – frygtløse og intenst forbundne. Kirstens kuldslåede, vrede og alligevel følsomme beretning om livet i stalden og den dysfunktionelle sammenbragte familie lyser af liv og sprog og er en stærkt underholdende spændingsroman i egen ret, selv hvis man aldrig har vovet sig nær de firbenede kæmpers mørke båse.
Hvorfor skal man læse bogen?
Der er noget vidunderligt frigørende og livgivende ved at en virtuos forfatterstemme som Bjørn Rasmussen kaster sig over hestepigeromanerne og forener et finslebent sprog med grov teenagehumor, spænding og socialrealisme. Man gisper og sprutter over Kirstens benhårde og lakoniske beretninger, jamen hør bare:
”August var hed, og hundene svedte, jeg gik af og til med tre ad gangen (…) jeg skulle spare nok sammen til at overtale Karinas storebror til at sælge piller til mig, eftersom drømmen om at gøre Steen hashpsykotisk var gået i vasken, nu kører vi ren røv, nu skærer vi ind til benet.”
Bjørn Rasmussen viser os, at alle burde læse hestepigeromaner, og at der i historier fra udkanten af, hvad de fleste plejer at beskæftige sig med, findes påtrængende universelle spørgsmål til undersøgelse: Kan hadet til den grusomme gøre dig endnu mere grusom selv?
Hvilke andre bøger minder bogen om?
Hvis du vil have mere vild og virtuos prosa i efterårsstakken, så læs også Bjørn Rasmussens selverklærede bøsseroman 'Brian og Stefan for evigt' eller dyk ned i Ida Marie Hedes forfatterskab, fx i 'Suget' eller 'Den første lidenskab'. Gå heller ikke glip af mere stald og gruopvækkende familierelationer i Christine Kærulvs fængende debutdigte i samlingen 'Motherlode'.
