Ruben Toft Sindahl - Hævet over loven
- Tid
- 17:00 - 18:30
- Pris
-
Standard: 35 DKKBiblioteksklubben: 30 DKK
- Sted
-
Stadsbiblioteket
Lyngby Hovedgade 28,
2800 Kongens Lyngby - Fennebergsalen
USA’s Højesteret var engang beundret verden over og nød stor tillid blandt amerikanerne. I dag er historien en anden.
Dommerne sidder på livstid, kan ikke fyres og har i dag en klar politisk agenda. I praksis træffer de mange af de vigtigste beslutninger i USA og er dem der burde sætte grænserne, hvis en præsident gør noget ulovligt. Den blanding af magt og politik er en farlig cocktail for det amerikanske demokrati.
Der er snart midtvejsvalg i USA og i den forbindelse får vi besøg af Ruben Toft Sindahl, USA-ekspert og forfatter til bogen ”Hævet over loven”. Hør ham fortælle, hvordan de ni dommere i Højesteret har formet USA og nu giver Donald Trump frit spil.
Ruben Toft Sindahl er uddannet jurist fra både Københavns Universitet og University of Pittsburgh. Efter flere års arbejde som advokat i USA har Sindahl et indgående kendskab til det amerikanske retssystem og er juridisk analytiker på USA-mediet Kongressen.com.
Arrangementet er en del af Faglitterær Festival 2026