Mathias Monrad Møller, sopran og Linda Dahl Rasmussen, piano. Foto: Caroline Bittencourt
Arrangementer for voksne

Popsange. Bent Sørensen møder Michael Strunge

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 65 DKK
Biblioteksklubben: 50 DKK
Sted
Stadsbiblioteket

Fennebergsalen
Koncert for piano og tenor, hvor Sørensens melodiske musik får Strunges ord til at ånde

I 1980’ernes kunstneriske landskab brød både komponisten Bent Sørensen og digteren Michael Strunge igennem som to unge stemmer, der senere skulle vise sig at blive skelsættende for deres generation.

Strunges debutdigt Vindens puls blev inspirationen for den unge Bent Sørensen til en af hans allerførste kompositioner. Senere skrev han en større sangcyklus med Strunges digte, hvoraf de fleste stammer fra digtsamlingen Popsange. Sidste år blev sangcyklussen endelig indspillet med to af vor tids unge musikalske talenter, sopranen Mathias Monrad Møller og pianist Linda Dahl Rasmussen.

Vi har inviteret de to til at komme og opføre Popsange, men også uddrag af Robert Schumann og Heinrich Heines liedcyklus Dichterliebe vil være på programmet. Både Strunge og Heine skrev sarte kærlighedsdigte, hvor hjertet er på nippet til at briste. En følsomhed der forløses af Bent Sørensens og Schumanns romantiske melodier.

Kom med til en magisk aften, der indledes af bibliotekets litteraturformidler Marie Theilmann, som giver en kort introduktion til Michaels Strunges og Heinrich Heines mørke lyriske poesi.