
- Date
- Tid
- 16:00 - 17:00
- Pris
- Barn: Gratis
- Sted
- Undervisningslokalet 1. sal
- Bibliotek
- Stadsbiblioteket
- Adresse
-
Lyngby Hovedgade 28
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
Har du et barn, der er interesseret i bøger og som kunne tænke sig at møde dem, som skriver bøgerne – forfatterne? Så er det nu, dit barn har chancen.
Vi søger nemlig et børnepanel, som i fællesskab skal være med til at arrangere og afvikle besøget med forfatterne Kristina Iskov og Jørgen Bjørn Hansen, som til sammen udgør youtubekanalen ’Spørge Jørgen’. De har skrevet bogen ’100 ting du ikke vidste om dyr’ og besøger os til Faglitterær Festival for familier.
Der er flere roller, der skal fordeles, så man kan både komme på scenen eller deltage backstage. Det vigtigste er, at vi har det sjovt og hjælper hinanden i fællesskab.
Vigtigt: Hvis du tilmelder dit barn, skal barnet både deltage torsdag den 2. oktober kl. 16-17, hvor vi planlægger dagen og lørdag den 4. oktober kl. 11-12.30, hvor forfatterbesøget finder sted. Børnebibliotekarerne guider og hjælper selvfølgelig børnene.
Om lørdagen sendes børnene hjem med en goodiebag.
Faglitterær Festival afholdes lørdag den 4. oktober fra kl. 9.30 til 14.15. Hvis du tilmelder dit barn dette event, vil barnet kun være tilmeldt arrangementet med Spørge Jørgen. Book gerne billetter til dig og dit barn til de andre arrangementer på dagen.
Arrangementet er en del af Faglitterær Festival for børn 2025.
Faglitterær Festival er støttet af Statens Kunstfond.