Forældre i litteraturen

Til forårets første 'Litteratur i det fri' læste vi højt fra fire favoritbøger om dette evigt vedkommende emne. Her mødte vi både de fraværende, de nærværende, de dominerende og de hykleriske forældre. 

Læs med og grin, græd eller genkend!

Sømærke 

Lærke Kløvedal debuterede med bravour med denne erindringsbog, som er følsom, nøgtern og reflekteret. Bogen er både et opgør med hendes berømte og fraværende far Troels Kløvedal, og en bog om at finde hjem til sig selv.

Gennem små levende glimt fra opvæksten skriver hun om den indre splittelse, hun er vokset op med som barn af to vidt forskellige forældre. 

Femten år - det revolutionære forår

Den Nordisk Råds litteraturpris-vindende forfatter Vigdis Hjorth er en mester i at skrive om komplekse familierelationer. Det gør hun også i denne sanselige, indsigtsfulde coming-of-age roman om pigen Paula, som under en sommerferie i familiens hytte får en erkendelse,
som fuldstændig ændrer hendes opfattelse af forældrene. 

Min mor siger 

Stine Pilgaard er en uovertruffen menneskekender, som skriver lige dele sjovt og skarpt
om relationer. 

I hendes debutroman møder vi en ung kvinde, som efter at være blevet forladt af kæresten flytter hjem i sin fars præstegård. Hun er nedtrykt, fuld af sortsyn og selvmedlidenhed – og det kan hendes meget handlekraftige, dominerende mor ikke rigtig rumme. Det fører til nogle fantastisk komiske dialoger, hvor de mest af alt taler forbi hinanden.

Samuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult

Den første tekst i denne varme og kloge erindringsbog er et smukt portræt af Astrids Lindgrens forældre. En fortælling om deres første møde, deres beundringsværdigt store kærlighed gennem hele livet og en hyldest til deres måde at være forældre på.