Fordybningen

Ny udstilling i Fordybningen: Pageturners

Kom forbi Fordybningen og lad dig rive med

Af Lise Roest-Madsen

En pageturner er en bog, du ikke kan lægge fra dig, men det behøver ikke være, fordi blodet sprøjter fra siderne. Det kan være det forførende sprog, en dragende hovedperson eller afsløringen af rystende familiehemmeligheder, der bare giver dig lyst til at sluge bogen.

Fordybningen er din litterære oase på Stadsbiblioteket i Lyngby. Området hedder Fordybningen, fordi vi håber, at du her finder den gode bog, der kan give fordybelse og refleksion i en travl hverdag eller få dig til at forsvinde i en god historie. Vi vælger forskellige temaer, og ud fra disse sammensætter vi en helt unik udstilling med bøger, som vi synes at mange læsere skal have glæde af.

NB! Man kan ikke reservere bøgerne på forhånd, så der er god grund til at komme forbi biblioteket og blive inspireret.