Nyt fra biblioteket

Nye computere på Stadsbiblioteket

Vi udskifter vores nuværende computere med en ny løsning, som flere andre biblioteker også bruger.

Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Vores gamle computerløsning har flere år på bagen, og det er begyndt at kunne mærkes. Derfor kan vi ikke længere fortsætte med at bruge den. I stedet har vi valgt en anden løsning, som også benyttes på flere andre biblioteker i Danmark.

Det betyder selvfølgelig nogle ændringer. Hvis du er vant til at bruge vores computere, så vil du bemærke, at tingene på de nye computere ser en smule anderledes ud, og nogle ting fungerer også på en anden måde. Den største forskel er, at der ikke er noget bookingsystem, så adgangen til computerne fungerer efter først-til-mølle-princippet.