Faglitterær Festival til dagtilbud
Vild med naturen


På dette års festival skal vi ud i naturens mange facetter.
Vi skal både lære, hvordan vi beskytter naturen, vi skal opleve vindens kræfter og vi skal se en teaterforestilling om, hvordan alting gror.
Sammen med kunstner Trine Klokker skal vi lære, hvordan vi kan beskytte naturen. Vi leger skraldemænd og skal lære at sortere det rigtigt. Trine Klokker har skrevet bogen ”Leg, sorter & lær meget mere: 22 rim og lege om affald og natur” med masser af sjove aktiviteter til at hjælpe naturen.
I vores luft-udstilling skal vi opleve vindens styrke og luftens egenskaber. Vi afprøver de tre små installationer og snakker om, hvordan luft både kan skabe lyd, bevægelse og energi.
Til slut samles vi alle til en visuel og interaktiv teateroplevelse med forestillingen ’Gro’ af Teaterværkstedet Madam Bach. I GRO zoomer vi ind og ud på alt det omkring os, som vokser og gror; fra ukrudt og kærlighed til musik og stjernestøv.
Der er indlagt flere pauser og tid til frokost.
Alder | 4-6 år |
Periode | 23. september og 24. september |
Tid | kl. 9.30-12.15 |
Sted | Stadsbiblioteket i Lyngby |
Tilbydes på følgende datoer
Klik på den ønskede dato for at booke besøg. Besøget kan bookes op til 3 hverdage før arrangementets start.