Familien skal til Tenerife og alt er kaos, inden de skal afsted. Kamma er heldigvis stor nok til selv at pakke, og hun får plads til både badering, dykkerbriller og sit allerfineste tøj. Kamma elsker at være på ferie – både at flyve og bo på hotel og komme i poolen. Desværre får de den forkerte kuffert med fra lufthavnen, men Kammas lille kuffert redder dem alle, for Kamma har pakket alle de vigtigste ting.
Nyd en sjov historie, hvor forældrene er lidt tossede, og hvor Kamma bare er herlig.