Bogbrevkassen #68 - RO
Bogbrevkassen er taget i kolonihave for at få græs under fødderne og ro i hovedet.
Af Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne


Bogbrevkassen har snakket med en fast lytter, som ofte finder ro i at lytte til Bogbrevkassen og andre podcasts. Det har givet Bogbrevkassens bagland anledning til at reflektere over hvordan litteratur og læsning kan være med til at skabe rum for ro og fordybelse.
Hvilke bøger tyer vi til, når vi trænger til et pusterum? Hvordan kan bøger være rolige eller skabe en rolig læseoplevelse? Er vores søgen efter ro en søgen efter forbindelse eller eskapisme? Og hvad er ro egentlig er for en størrelse?
For at tale om disse spørgsmål, og for at komme helt ned i tempo, er Bogbrevkassens Ole, Emilie og Henrik smuttet en tur i kolonihave. Så lyt med og find roen i dit (læse)liv!
Medvirkende: Henrik Simoni, Ole Dissing & Emilie Bessing.
Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.
Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på info@ltk.dk.
Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket her på siden eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.