Lotte Tarp

Information om Lotte Tarp til LitteraTUR - litterær gåtur i Lyngby

Barndom og ungdom

Lotte Tarp blev født Ann-Charlotte Rising den 14. februar 1945 i Århus. Hun voksede op hos sine "forældre", hvor faderen Alfred Rising arbejdede som bestyrer i Friheden, som hendes farfar Hans Rising ejede. Hendes barndom var præget af en far, der aldrig var hjemme og en mor (Yrsa Ingemann Jensen), der var svækket af mavesår og i det hele taget præget af sygdom.

Som stor pige fik Lotte Tarp, under et besøg hos sin storesøster Åse i København nogle oplysninger, som kom til at ændre hendes liv. Åse var i virkeligheden ikke hendes storesøster men derimod hendes mor. Hun fik først at vide, at faderen var en frihedskæmper, som kom i en tysk koncentrationslejr og døde. Men sandheden var en helt anden.

Lotte Tarps biologiske mor Åse Gyrithe Tarp, der var sminkøse på bl.a. ASA-Filmstudierne, giftede sig i 1954 med komponisten Sven Erik Tarp, som blev Lotte Tarps stedfar. Hun flyttede fra Århus til Frieboeshvile i Lyngby, som Sven Erik Tarp havde fået stillet til rådighed som kunstnerbolig.

 

Tyskerunge

Da Lotte Tarp var midt i 20'erne fik hun sandheden om sit liv lokket ud af sin morfar. Hun var resultatet af et kort forhold mellem sin mor Åse og en tysk soldat og var således tyskerunge. Noget som skulle forties for en hver pris. Hun var derfor opvokset hos sine bedsteforældre for at dække over sandheden.

  

 

Lotte Tarp som skuespiller

Lotte Tarp debuterede som 16-årig i Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs film Weekend, hvor hun spillede en mut men erotisk fristende barnepige. Hun gik en kort tid på Privatteatrenes elevskole i 1963 og arbejdede efterfølgende et år som Stig Lommerpige. Starten af hendes karriere var præget af lette og ofte sexede roller, og Lotte Tarp blev i 1964 også Ekstra Bladets første topløse model og blev sat i bås som den smukke blondine. I slutningen af 60'erne medvirkede Lotte Tarp blandt andet i den første Olsen-Banden film som Bennys forlovede og i Morten Korchs De røde heste. Lotte Tarp foldede sig ud som karakterskuespillerinden, da forfatteren og instruktøren Henrik Stangerup gav hende chancen som sober præstefrue i sin debutfilm Giv Gud en chance om søndagen. I 1973 vandt hun en Bodil for sin rolle som psykiatrisk patient på kollisionskurs med læger og normalitet i filmen Farlige kys. Lotte Tarp indspillede over 20 film men spillede også flere roller i tv-serier og på teatret, lige som hun medvirkede og var instruktør på flere revyer.

 

Ægteskabet med Henrik Stangerup  

Den 3. juni 1967 blev Lotte Tarp gift med forfatteren Henrik Stangerup.

"Jeg tog hende med ind i et kosteskab. Det var det eneste sted, jeg kunne være alene med hende. Fem minutter efter friede jeg" fortalte Henrik Stangerup om deres første møde til en fest i hans lejlighed.

 Men parrets kærlighed mødte modstand, og især Stangerups familie fordømte deres kærlighed. Stangerups mor skuespilleren Betty Söderberg forbød ham ligefrem at gifte sig med hende.

Men parret blev gift og fik en søn sammen.

I et interview til Berlingske Tidende i 1977 udtalte Lotte Tarp om Henrik Stangerup:

"Jeg kunne ikke noget. Jeg var ingenting. Henrik Stangerup er det første menneske i mit liv, der tog mig alvorligt. Da jeg mødte ham og blev gift med ham halvanden måned efter, snakkede vi dag og nat i et helt år. Vi var så forbundne i alt, hvad vi tænkte og sagde"

 Kærligheden holdt dog ikke, og parret blev skilt men forblev venner resten af livet. Senere giftede Lotte Tarp sig med jazzmusiker Niels Jørgen Steen, som hun levede sammen med flere år frem til sin død.  

 

Lotte Tarps mange talenter

De sidste 10-15 år af sit liv koncentrerede Lotte Tarp sig i højere grad om at skrive, både bøger, film og teatermanuskripter. I slutningen af 1980erne skrev hun stykket Amagertorv 4 om Poul Henningsens mor forfatterinden Agnes Henningsen.  I 1991 gennemgik Lotte Tarp Filmskolens manuskriptuddannelse og i 1994 skrev hun manuskriptet til tv-filmen Længe leve friheden om sin morfar Alfred Rising. Hun var desuden medforfatter til flere afsnit af tv-serierne Landsbyen og Taxa og var også manustripforfatter på kortfilmen To kvinder, der vandt en Bodil for bedste novellefilm i 2002. Lotte Tarp skrev i 1997 selvbiografien Det sku' nødig hedde sig, som hun fik stor litterær succes med.

 

Det sku' nødig hedde sig

I selvbiografien folder Lotte Tarp sin livshistorie ud med alle dens fortielser og løgner. Hun fortæller åbenhjertet om, hvordan hun erfarer, at hun er tyskerunge og om sin jagt på sandheden om sin far og familie, der samtidig bliver en opdagelsesrejse i de nærmeste grene i stamtræet med voldsomme omkostninger til følge. Bogen beskriver også Lotte Tarps rejse gennem det gamle DDR, hvor hun løber ind i bureaukrati og spionanklager i fodsporet på sin far den tyske soldat Wolfgang.

Bogen er også med til at vise, at selvom Lotte Tarp bestemt ikke var noget ønskebarn, så var hun stærk nok til at skabe sig både et ståsted og en identitet.

Lotte Tarp døde den 24. oktober 2002 efter længere tids kræftsygdom.

 

Materialer