Friederike Brun

Information om Friederike Brun til LitteraTUR - litterær gåtur i Lyngby

Barndom og ungdom  

Friederike Brun blev født i Tyskland i 1765, men allerede 10 uger gammel kom hun til Danmark, da hendes far, som var sognepræst, fik et præsteembede i den tyske Skt. Petri Kirke i København. Hendes far var Balthasar Münter. Han blev senere, i kraft af sit virke som præst, bestikket sjælesørger for Struensee, hvor han forberedte den berømte fange til døden.

Friederike Brun var et meget kvikt barn, der tidligt lærte at læse både tysk og dansk litteratur og allerede som 14 årig kunne læse italiensk.

 

Friederike og Gramlille

Friederike Brun vokser op i præsteboligen i København men havde også sin gang i Stadsbibliotekets bygning Gramlille (der i dag huser caféens køkken og kontorer til bibliotekets PR og arrangements afdeling)

Gramlille eller Preislers Gård, som det hed den gang, var midtpunkt for den såkaldte "tyske kulturkreds i Lyngby" som bestod af en række tyskfødte københavnske borgere med litterære interesser, hvor den mest kendte nok er Friedrich Gottlieb Klopstock. Der er ingen tvivl om, at Freiderike blev præget af det litterære og kunstnerisk miljø, som hun var omgivet af og som senere kom til at blive omdrejningspunktet for hendes liv.

 

Mange friere

Den unge og kvikke Friederike Brun tiltræk mange friere, men hun havde svært ved at vælge i mellem dem. En af frierne var Constantin Brun, som var en af datidens rigeste købmænd. Hendes far syntes, at han var et godt parti for hende, og han skrev et brev, der nærmest var en afhandling til hende, hvor han blandt andet rådede hende til at sige ja til den velhavende frier, der nok var ældre, men ved godt helbred, havde råd til at sikre hende som eventuel enke og kunne tilbyde hende et liv med læsning, kunst og rejser. Brevet fik sin indvirkning for den 28. juli 1783 blev Freiderike gift i en alder af 18 år med den 19 år ældre Constantin Brun.

 

Ægteskabet med Constantin Brun

Ægteskabet mellem Friederike og Constantin Brun blev dog ikke lykkeligt. De var hinandens modsætninger. Constantin var "stivnakket", mens Freiderike Brun var åben og fri og med et sværmerisk sind. Mens hun i de første år forsøgte at sætte sig ind i hans verden, så opgav han hurtigt at følge hende ind i litteraturen og teatrets verden.

Men Constantins rigdom gav Friederike mulighed for at rejse ud i verden, og det gjorde hun adskillige gange, hvor hun var væk lange perioder på helt op til 2 år. Til sidst blev det dog for meget for Constantin, og han satte hende stolen for døren ved at true med at tage den elskede datter Ida fra hende, hvis hun ikke kom hjem.

 

Sophienholm

Hjemme i Danmark blev især Sophienholm omdrejningspunktet for Friederikes liv, og det blev anset som det smukkeste og selskabeligste sted på den tid. Der foregik også begivenheder, som ikke var helt almindelige. F.eks. kunne man møde Freideike Brun ridende rundt på et æsel i parken, trukket af en ung mand og iført en turban om hovedet. Og så blev Sophineholm ikke mindst kendt for sine saloner.

 

Salonerne

På sine rejser rundt i verdenen var Friederike ofte salonværtinde, og det fortsatte hun med på Sophienholm. Her samlede hun en lang række kulturpersonligheder omkring sig, og huset var på én gang samlingssted for ukendte, fattige poeter og berømte digtere og forfattere som Adam Oehlenschläger Johan Ludvig Heiberg, B.S. Ingemann, Kamma Rahbek for blot at nævne nogle af dem. Sophienholm blev også valfartssted for komponister, udenlandske diplomater, udenlandske kunstnere af enhver slags og repræsentanter fra kongehuset. Salonerne kunne f.eks. bestå af, at Freiderike læste breve op fra sine berømte kunstneriske forbindelser i udlandet, en eller flere af gæsterne underholde, der kunne blive læst op af udenlandske og danske digterværker. Musikken spillede også en stor rolle i salonerne sammen med datteren Ida.

 

Datteren Ida

Friederike Brun fik i alt fem børn men kun tre døtre nåede voksenalderen. Den ene af dem var den berømte Ida, som nærmest blev et projekt for Friederike, hvor hun dyrkede datterens talent for sang og dans. Hun havde hende med på rejser, og Ida optrådte tit og tæt i salonerne gerne med såkaldte "attituder", som var stillinger (inden for balletten), som Ida stillede sig op og poserede i. Som Ida voksede op, blev hun genstand for beundring fra mændenes side, der blev betaget af hende. Ida blev sanger og danserinde og rejste til udlandet og blev i 1816 gift med grev Louis Philippe De Bombellesgen

 

Friederike Bruns forfatterskab

I 1778 da Friederike Brun var 13 år gammel, var hun i teatret og se en opfølelse af Balders død af Johannes Ewald, som var en digter og dramatiker, der blandt andet skrev kongesangen Kong Christian stod ved højen mast. Efter opførelsen mødte Friederike stykkets unge forfatter, og han lagde en hånd på hendes pande med ordene "Her bor en digtersjæl"og det menes blive spiren til Friederikes forfatterskab. Friederike udgav sin første digtsamling i en alder af bare 17 år og skrev helt frem til sin død som 70 årig i 1835. Det blev til i alt 15 værker i form af digtsamlinger, rejsebeskrivelser fra hendes mange rejser, brevsamlinger, en selvbiografi samt en beskrivelse af datteren Idas æstetiske udvikling. Derudover bidrog hun også til tidsskrifter, kunstbetragtninger og litteraturbeskrivelser. Alle hendes tekster blev skrevet på tysk og er først efterfølgende blevet oversat til dansk.

 

Salonerne blegnede  

Friederike skrev frem til sin død, men efter Idas afrejse blegnede salonerne og blev aldrig helt de samme igen. Men de blev ved med at være et samlingssted for kongehuset, familien og de mange plejedøtre, som Friederike tog til sig og opdrog i kunstens og litteraturens ånd, som stod hende så nær.

Friederike Brun døde pludselig i en alder af 70 år.

Materialer