Tilbud til ordblinde
Biblioteket er for alle – også for dig, der er ordblind eller har svært ved at læse. Kom forbi biblioteket eller kontakt os – vi hjælper dig gerne videre!
Hos os finder du materialer og digitale løsninger, der gør det lettere at få adgang til viden og gode historier. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde de rette tilbud.
Få ekstra lang lånetid
Som ordblind eller læsesvag låner har du mulighed for at få to måneders lånetid på bøger og andre materialer. Gælder ikke for 14 dages lån og fjernlån.
Spørg os på biblioteket, så hjælper vi dig med at få det oprettet.
Lette bøger til alle aldre
Vi har et stort udvalg af lette bøger, som er skrevet i et sprog, der er nemmere at læse:
- For voksne – spændende romaner og fagbøger i et lettilgængeligt sprog.
- For unge – lette ungdomsbøger med gode historier.
- For børn – sjove og spændende bøger, der styrker læselysten.
Spørg os gerne om anbefalinger!
Lydbøger på biblioteket
Hvis du foretrækker at lytte, har vi materialer på biblioteket.
- Lån lydbøger på CD eller MP3.

Digitale muligheder
Vil du læse eller lytte digitalt? Her er nogle af de bedste løsninger:
eReolen - lån ebøger og lydbøger direkte fra din telefon, tablet eller computer.
Nota – hvis du er ordblind, kan du blive medlem af Nota og få adgang til lydbøger, e-bøger og oplæste tekster. Se, hvordan du bliver medlem her.
Nyheder i et letlæseligt sprog
Vil du følge med i, hvad der sker? DR’s Ligetil giver dig nyheder skrevet i et lettere sprog, og du kan få dem læst op i dit eget tempo.
Film og fortællinger
På Filmstriben.dk kan du streame film – helt gratis! Gå på opdagelse i deres katalog via deres hjemmeside eller app.
Rådgivning
Har du brug for rådgivning? Ordblindeforeningen tilbyder vejledning om rettigheder, hjælpemidler og netværk.
Børn og unge med ordblindhed
Biblioteket har også forskellige tilbud og litteraturanbefalinger til større børn og unge med ordblindhed.
Har du spørgsmål? Kom forbi biblioteket eller kontakt os – vi hjælper dig gerne videre!