Sommerlæsning

Juni, juli og august er præget af sommerferie, men det er stadig oplagt at inddrage bøgerne i hverdagen.

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne inviterer børnehaver og vuggestuer til at deltage i Sommerlæsning. Her får I sjove læseudfordringer, som forhåbentlig bliver til hyggelige læsestunder.

Sommerlæsning er en opfordring og inspiration til at holde fast i læsningen i sommerperioden.

Hvad skal I som deltager? 

I modtager en bogkasse med biblioteksbøger til læsning i sommerferien. Heri ligger også udfordringsarket.

I perioden juni – august skal I løse minimum 10 læseudfordringer, gerne flere.

Alle deltagende institutioner vinder en boggave og et besøg af en bibliotekar, som læser højt for børnene.

Efter tilmelding vil I få flere informationer om Sommerlæsning.

Tilmeld jer Sommerlæsning 2024 senest d. 15. maj.