Et skær af mørke af Lene Møller Jørgensen

26.08.14 (Opdateret )
Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en helt ny bog for alderen 11-14 år, hvor mystikken breder sig som handlingen skrider frem.

Et godt, lille gys her i sommervarmen

Fanny er 14 år og aldrig kysset, men hun er lun på Louis. Desværre er han optaget af Ida, og det er ikke nemt at acceptere. Så er scenen sat, tror man som læser.

Men Lene Møller Jørgensen tager et skridt til og lade det okkulte blande sig. Et barn fra nabobyen er forsvundet, og ingen har set eller hørt noget. Politiet leder, dog uden at finde spor. Fannys mormor har synske evner og har hjulpet politiet i flere sager.

Fanny og Ida er ikke venner, men tåler hinanden.  Heldigvis har Fanny en bedste veninde, som hedder Jo, og hun har begge ben solidt plantet i den danske provinsmuld. De to piger er enige om, at Ida og hendes slæng ikke er noget for dem. Men Fanny og Jo har, som alle andre brug for at være en del af flokken, og svarer naturligvis ja, da de bliver spurgt om de vil med på byens cafe.

Louis sidder naturligvis ved siden af Ida, og Fanny ser at det lyser sort omkring Ida. Er det hendes jalousi, som spiller hende et puds, eller hvad er det som foregår?

Fanny finder ud af, at hun har synske evner ligesom sin mormor, og i løbet af bogen går det op for Fanny og læseren, at Fanny har ret angående det sorte lys omkring Idas hoved.

 

Bogen er skrevet i et let og flydende sprog uden at være letlæst. Og flere gange sættes stemningen i bogen ved gode og små-uhyggelige beskrivelser, som i begyndelsen af bogen:

Jeg hader grusvejen, når det er mørkt. Skovens træer, der svajer tungt og truende på den ene side af vejen, og mosen, der lurer på den anden. Den knasende lyd af småsten og fugtigt grus under cyklens dæk. Sommetider er lyden lidt forsinket, synes jeg. Som om vi er to. Som om der er en, der cykler skråt bag mig.

 

Anbefalingen er skrevet af Johanne Pasgaard

 

Materialer
Reservér
  • Bog

Et skær af mørke

Af Lene Møller Jørgensen (2014)
Læs mere
Se online
  • Ebog

Et skær af mørke

Af Lene Møller Jørgensen (2014)
Læs mere