"Skyggelandet" af Taichi Yamada

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en japansk spøgelseshistorie.


Hvad handler bogen om?
Forestil dig, at dine forældre var blevet dræbt af en flugtbilist, da du var kun 12 år gammel, og at dit sidste minde om dem var deres blod på vejen. Mange år senere – du er nu midaldrende, skilt fra din kone og har et ikke-eksisterende forhold til din søn – får du på gådefuld vis mulighed for at møde dem igen. Det er det fantastiske setup i ”Skyggelandet” af den japanske forfatter Taichi Yamada.

Forældrene er ikke blevet en dag ældre siden ulykken. De tager hjerteligt imod den noget befippede søn i lejligheden i barndomskvarteret, hvor han ikke har været i mange år. De spiser, drikker og spiller kort sammen. ”Det er dejligt at gense sin familie efter lang tid,” udbryder sønnen grædende på vej hjem i taxaen efter deres første møde.

Der er imidlertid et "aber dabei". Forældrene er spøgelser, og de suger livskraften ud af deres forblændede afkom i overensstemmelse med japansk folketro. Det er nu op til sønnen at tage afsked med forældrene igen, men denne gang på en ordentlig måde.

Hvorfor skal man læse denne bog?
At miste elskede mennesker under tragiske omstændigheder kan blive et livslangt traume. Hvis fortiden kan sammenlignes med et hus, handler det om at få ryddet op i værelserne og lukket døren ind til huset, så kærligheden til de døde kan blive erstattet med kærligheden til de levende, i dette tilfælde hovedpersonens forsømte søn. ”Skyggelandet” er en bog til alle efterladte med et åbent sind over for det overnaturlige.

Hvilke andre bøger synes du, den minder om?
Der er mange ligheder mellem ”Skyggelandet” og ”Kvinden ved havet” af Hiromi Kawakami (2016). F.eks. fungerer spøgelsesverdenen også her som katalysator for en sorgproces, om end det foregår mere subtilt i Kawakamis mesterlige prosa. Der er mange originale og kropsligt sansede betragtninger om kærlighed, familie og mor-datter-forhold. Romanen er åben for fortolkning og kan derfor også anbefales til læseklubber.