"Rud" af Kamilla Hega Holst

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en thriller om et kuldsejlet familieliv.

Hvad handler bogen om?
En fraskilt mor, Kaisa, romanens jeg-fortæller, er i sommerhus i Asserbo med sine to børn, 11-årige Mira og 14-årige Malte. Hun mistede retten til at have dem i en skilsmisse fra hendes eksmand, lægen Simon, men da han og hans nye kone Agnete skal ud og rejse i fire uger, får Kaisa lov til at have dem sommeren over.
På vej hjem fra stranden på cykel tager teenagesønnen en anden vej gennem plantagen end mor og søster, og han kommer ikke hjem. Sammen må Kaisa og Simon ud for at finde ham. De navigerer efter det kort som sønnen Malte har efterladt sig på væggen i det anneks han har holdt til. Et kort, eller kollage, som er sammenvævet af ting dels fra naturen, dels fra drengens egen krop; tøj, negle, hud, væsker. Kollagen bliver ikke bare beskrevet i bogen, den findes i bogen som et kort der kan foldes ud.

I deres fælles jagt på sønnen bidrager far med de hårde spejderfærdigheder som kortaflæsning og kompas, mens mor bidrager med intuition, sans for farver og bogstavets materialitet. Det er dog på ingen måde en skovtur, men mere røber jeg ikke.

Hvorfor skal man læse denne bog?
Fordi det er en virkelig spændende fortælling om den nære familierelation. Både det almindelige i den nære familie, men også det grænseoverskridende og ualmindelige som kan være usynligt for andre som står udenfor. Det er en thriller som virkelig holder sin læser fanget og når først man er i gang med læsningen er bogen svær at slippe. 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Ved et rent tilfælde havde jeg netop læst Tove Ditlevsens ’Gift’ to dage forinden jeg begyndte at læse ’Rud’. En del af hendes historie, særligt den del der beskriver ægteskabet med lægen Carl Ryberg minder mig meget om den voldelige og manipulerende lægemand som kvinden i ’Rud’ næsten har gjort sig fri af.   

Anbefalingen er skrevet af Silja Attrup