"Marts er bedst" af Lea Marie Løppenthin

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en lyrisk omfavnelse til dem, der trænger.

 


Hvad handler bogen om?
Marts er bedst er en kort samling digte om mentalt helbred. Så kort kan man opsummere, hvad bogen handler om, men det vigtige er selvfølgelig, hvordan den handler om det. Hele vejen igennem bruger Løppenthin et beskedent, tilgængeligt sprog til at beskrive forskellige tilstande af psykisk sårbarhed i sin hverdag – men hun holder ikke læseren ud i strakt arm med beskedenheden, snarere trækker hun læseren til sig i en omfavnelse. Hun sigter ikke efter metaforisk tætpakkethed eller ekvilibristisk sprogklang. Hun sigter efter at hjælpe, at tale til læseren som en ven om de dele af livet, mange ikke engang taler med deres venner om.

Hvorfor skal man læse denne bog?
Denne bog er det bedste sted at hoppe ind i den strømning af personlig, helbredende, socialt bevidst lyrik, der stadig gennemsyrer ny dansk litteratur. Løppenthin har selv udtalt, at bogen er skrevet ”til psykiatriske patienter i al almindelighed”, hvilket lyder som en stor mundfuld – men den er skrevet så tilgængeligt, kærligt og sensitivt, at man på en måde lapper tristheden og smerteligheden i sig. Sådan er alvorlig litteratur, når den er bedst, og sådan er Marts er bedst.

Hvilke andre bøger synes du, den minder om?
Hvis du er på udkig efter anden litteratur, der ligner, er det oplagt at anbefale de første tre bøger af Caspar Eric, 7/11, Nike og Avatar, som alle har samme direkthed og sympatiske menneskelighed som Marts er bedst. Også Rolf Sparre Johanssons to bøger Søvn og Begravelse, Julie Mendels Relikvie og Gry Stokkendahl Dalgas’ Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej fortjener at blive nævnt – for bare at nævne nogle få!