"Løg trækker tårer" - Dorrit Willumsen

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på en humoristisk og underfundig historie om at fylde 74 år og blæse på det hele.

 

Hvad handler bogen om?

’Løg trækker tårer, og hun har altid været sart’. Hun mener at huske, hendes navn er Wendy, hun er netop fyldt 74 år og har fået nok af Manden/arbejdsgiveren og det digitale Danmark.

E-boksen er lukket, og Manden/arbejdsgiveren har glemt hendes fødselsdag, så hun går fra middagen med de bløde løg, tager ulvepelsen på og tasken i hånden og tager toget til København. Her tager hun bolig i skunken i en tom lejlighed i et nyopført lejlighedskompleks.  

Wendy kaster sin lyserøde neglelakdekorerede mobil ud over Dronning Louises Bro og bliver fri af de sidste sociale forpligtelser og indskrænker de få muligheder hun har endnu mere.

På en kost af salater og papvin fra supermarkedet og krummer fra den nyligt indflyttede revisors bord, skaber hun sig en tilværelse i skunken. Hun forelsker sig i fantasien om revisormanden og ligger i hans seng og synger for hans slips, når hun er alene.

 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Wendy klager ikke over alderdommen, men tackler dét at blive gammel ved ikke at tænke nærmere over det. Hun kobler sig fra sine relationer og forpligtelser og gør sig fri ved at leve usynligt og indskrænket i en skunk. Det åbner op for en anden verden, hvor Wendy med blik for detaljen fortæller om barndommen, fortiden og livet fra skunken med stor humor og underfundige ord.

Det er ikke en opskriftsbog på den konservative gode alderdom, men 172 sider spækket med livskraft og handlemod. Det føles lidt som at flyve en tur i en luftballon!  

 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Indenfor forfatterskabet minder romanen mest om Dorrit Willumsens foregående ’Nær og fjern’.

En anden ældre dame, som helt uden sit vidende er oprigtig morsom, finder man i den lille underfundige roman ’Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg’.