”Kunsten at rejse” af Alain De Botton

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på inspirerende betragtninger om rejsens DNA mens vi venter på at verden igen bliver tilgængelig.

Hvad handler bogen om?
”Kunsten at rejse” er en alternativ guidebog – ikke til et bestemt sted, men til det at tage ud i verden og opleve. I en vekselvirkning mellem forfatterens egne rejseerfaringer og historiens rejsende forfattere, videnskabsmænd mm. reflekteres over, hvordan vi oplever fremmede steder og hvordan oplevelserne sætter sig i os. Et kapitel handler om forfatterens oplevelse af Madrid; han flakker omkring og ser monumenterne fra guidebogen, men han imponeres ikke ved deres storhed og skønhed, som der ellers står foreskrevet i guidebogen. Via omveje til både Humboldt og Nietzsche spores han ind på, hvordan han er nødt til at skabe sin egen subjektive rangorden af interesser – og her er det ikke de gamle bygninger og deres årstal men mændenes fødder, udvalget af grøntsager og de moderne, usle bronzefacader, der vakker interessen. 

Hvorfor skal man læse denne bog?
Alain de Botton er en af de absolut bedste nulevende videnskabsformidlere. Hans enorme viden om filosofi, litteratur, kulturhistorie mm. serveres for læseren på en underholdende og lettilgængelig måde. ”Kunsten at rejse” er en brugbar bog til folk, der har højere eller stærkere forventninger til rejsen end bare ”en god oplevelse”. Jeg vil ikke sige, at folk skal have en særlig interesse for filosofi eller kulturhistorie for at læse bogen, men jeg vil sige, at folk sagtens kunne få det af at læse den. 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?
Forfatteren har skrevet lignende – og ligeså gode – alternative guidebøger, bl.a. Lykkens arkitektur, hvor det er arkitekturen der via filosofi, kulturhistorie mv sættes under lup. 
De personlige rejseoplevelser i bogen kan få tankerne hen på Claudio Magris’ ”Donau”, der er en nyklassiker indenfor rejseskildringen, men også den helt nyudgivne ”Huset uden ende” af Mathilde Walter Clark, hvori flere af teksterne er personlige betragtninger fra ophold under andre himmelstrøg.