'Kødets tid' af Lina Wolff

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik i samarbejde med lokalavisen Det Grønne Område. Denne uge byder på grotesk litterær suspense med parterapi fra helvede i realityshowet ’Kødets tid’ styret af oldingenonnen Lucia med den skamferede hånd.

Hvad handler bogen om?

’Kødets tid’ er det realityprogram Mercuro Cano tilmelder sig sammen med sin kone for at klinke skårene efter utroskab og den almindelige trummerum. Det er meningen deltagelsen skal redde deres ægteskab, men det viser sig at være parterapi fra helvede. Mercuro tager flugten til Madrid hvor han støder på den svenske journalist. Et rejsestipendium har bragt hende til Madrid hvor hun nu søger inspiration til sit næste skriveprojekt. Mercuro forhandler sig til et ophold i hendes bolig mod han fortæller hende sin historie. 
Mercuros historie sætter gang i livsomvæltende begivenheder for den svenske journalist der kaster sig ud i gode gerninger, først for at hjælpe Mercuro, siden for at hjælpe sig selv og verden. Mødet med Mercuro fører til mødet med nonnen Lucia, der er ophavskvinde til realityshowet ’Kødets tid’. Hendes historie udfoldes i en brevveksling mellem hende og journalisten og gennem hendes barndomsfortællinger lærer vi om kødets betydning i utallige former. 

Hvorfor skal man læse denne bog?

Jeg havde læst og synes om ’De polyglotte elskere’ da den udkom og var derfor nysgerrig på ’Kødets tid’. Og da jeg først var begyndt at læse, kunne jeg ikke stoppe igen. Der er en suspense i fortællingen og jeg måtte have slutningen med. Fortælling driver én gennem tanker om tidens etik og moral, tanker om vores stræben efter at blive et godt menneske i en kødets, lystens og begærets tid. Det er en litterær thriller der ikke hæver den pegende finger, men alligevel formår at tale om kødet versus ånden. Det er ret godt. 

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Jeg læste ’Dage i stilhedens historie’ af Merethe Lindstrøm samtidig med ’Kødets tid’ og også den bog udmærker sig ved en sitrende, vedblivende suspense. Jeg kunne også nævne ’Fugletribunalet’ af Agnes Ravatn som holder én fast i et jerngreb under hele læsningen mens man trawler gennem det moderne menneskes skam og skyld. Og ligesom i ’De polyglotte elskere’ bliver historier og skæbner flettet ind i hinanden i ’Kødets tid’. Hvis man, som jeg, godt kan lide bøger der mestrer den fortællestil kan jeg anbefale Nicole Krauss forfatterskab, fx ’Det store hus’ og ’Kærlighedens historie’.